Jeg læste i går, at Peter Tork fra tresser-popgruppen The Monkees er blevet ramt af en sjælden kræftsygdom, kaldet Andenoid Cystic Cardinoma. En kræftform, der udvikler sig langsomt og lokaliseres i området omkring halsen og hovedet. I Peters tilfælde i den nedre del af tungen. Peter har selv forklaret om sygdommen og dens relativt positive prognoser på sin hjemmeside. Vi ønsker selvfølgelig den 67-årige musiker god bedring.
Den triste nyhed gav mig straks lyst til at gribe tilbage til The Monkees, der for mig står for noget af det mest ukomplicerede og livsbekræftende poprock fra tresserne. Kommercielt var det, ja, men konceptet med nogle  efne musikere og nogle lige så kompentente sangskrivere gjorde, at kreativiteten ikke druknede i musikkøbmændenes dollartegn.
Billedet ovenfor viser den eneste singleplade, jeg ejer med bandet fra dengang. Coveret er identisk på begge sider, idet der er to A-sider. På den ene side finder vi Neil Diamonds “I’m a Believer” og på den anden Tommy Boyce’ og Bobby Harts “(I’m not your) Steppin Stone”. Boyce og Hart var nærmest ansat til at være Monkees’ sangskriver-duo, men havde allerede gjort sig bemærket som leverandører til Chubby Checker, Paul Revere and the Raiders og et par stykker mere. “Stepping Stone” var i øvrigt indspillet af Paul Revere og Co., inden The Monkees fik den på repertoiret. Senere lavede også The Sex Pistols en udgave. Da The Monkees begyndte selv at skrive sange og producere på deres tredje album, fik sangskriverparret en mindre rolle, men alle Monkees’ originale album indholder sange af duoen. Successen med The Monkees førte også til, at duoen selv begynde at udsende plader. Ialt tre album blev det til.

Her er Paul Revere and the Raiders garagerock-udgave:

Og The Monkees’ mere poppede og lidt syrede udgave kan ses og høres her

Og vi skal ikke gå glip af Neil Diamonds fine sang, I’m a Believer.