Da jeg forleden så justitsminister Brian “igen-igen” Mikkelsen med stram mund fremsige sin nultolerancepolitik i forhold til de københavnske “bander”, tænkte jeg, at manden havde gjort regning uden vært. Det er så såre nemt at fordoble straf for dit og dat. Men kommer han også med en stor pose penge til udvidelse af fængsler og ansættelse af mere fængselspersonale? For det er jo konsekvensen af konsekvenstænkningen. Flere domme, flere indsatte. I dag kan jeg så bade mig i bagklogskabens lys, for fængselsfunktionærerne forbund har i dag været ude og melde pas.
Noget helt andet er så, om denne hard-liner-“vi-vil-ikke-finde-os-i-det”-politik overhovedet ændrer noget som helst ved problemet. Der er ikke noget, der tyder på, at hårdere straffe får folk til at ændre adfærd. Hvis du i forvejen er så langt ude i kriminalitet, at du skyder tilfældige personer ned på gaden, så afskrækker en fængselsstraf dig nok ikke synderligt. Tror jeg.

Brian fik mig til at tænke på denne herlige gamle sag med Troels Trier. Det har vist ikke noget med hinanden at gøre, vel? Eller har det mon?