Magister Gaasegaek gjorde mig her til morgen opmærksom på, at Peter Rindal er død i den høje alder af 89 år.
Rindal, der kom fra en fattig familie – og siden som købmand blev offer for supermarkedernes udradering af de små handlende – blev landskendt, da han i 1965 gjorde sig til talerør for et småborgerligt oprør mod finkulturen i Danmark. På det tidspunkt arbejdede Rindal som lagerforvalter på Kolding Hørfabrik.
Rindal stod i spidsen for en underskriftindsamling mod Statens Kunstfond og gav dermed startskuddet til en småborgerlig, folkelig protestbevægelse, der kun på overfladen drejede sig om kunststøtten, men dybest set var et frontalangreb på det såkaldte “velfærdssamfunds” fundamentale idé: At vi betaler skat af solidariske årsager. Med Rindal fik talemåder som “pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende politisk sprængkraft.
Siden var Rindal med til at stifte det parti, der blev det første officielle politiske udtryk for det småborgerlige oprør: Fremskridtspartiet, som netop gjorde kampen mod skatten til et centralt politisk projekt.
Med Rindal blev den småskårne, egoistiske, nærsynede småborgelige svinehund sluppet løs i dansk politik og siden er den – som bekendt – blevet stueren og halvofficiel medlem af den siddende regering, hvor den sidder og glammer. At Rindal senere trak lidt i land i forhold til statslig kunststøtte ændrede ikke meget ved sagen. Skaden var sket…
Til Peters forsvar skal det understreges, at det politiske establishment og det finkulturelle parnas selv gødede jorden for det småborgerlige oprør ved dels at svigte skattepolitisk med en misundelsesskabende omvendt Robin Hood-politik og dels at glemme den folkelige kunst i dyrkelsen af det elitært-esoteriske…
Hvil i fred, Peter.
@AagePK: Jeg betaler sÃ¥mæn ikke med glæde. Jeg betaler bare uden at kny. Men det ville glæde mig, hvis flere forstod det solidariske princip ved at betale skat til fællesskabet. Og sÃ¥ ville det hjælpe, hvis politikerne prioriterede anderledes…
Enig, jeg betaler stadigvæk, for det meste, min skat med glæde. Den, der ikke sår, kan ejheller høste. Som De gyldne Løver sang så smukt, flerstemmigt og A capella: Af den skidne og emmende gjødning, skød rosen dog smukkest og rødest.
AagePK: Javel, sÃ¥. Jeg kan godt følge William derhen, at det er helt ok – ja, pÃ¥krævet – med kritk af moderne kunst. Men jeg kan ikke acceptere den holdning, at man ikke som skatteborger vil betale til noget, bare fordi man ikke selv kan lide det. PÃ¥ den præmis vil udviklingen være gÃ¥et i stÃ¥ for længe siden…
William Jansen på http://www.bohemianrhapsody.dk
Pouls søster lavede nogle fantastiske collager, helt unikke.
@AagePK: William who? Poul Svenson kender jeg; jeg har en god ven, der kom hos ham til hans død.
Vor ven William pÃ¥ den bøhmiske rhapsodi har en lidt anderledes opfattelse af Rindal, og der kan jeg, der tjente lommepenge i min gymnasietid ved at sidde vagt ved bl.a. Addi Holzers udstillinger, sagtens følge ham. Stort set al dansk kunst i 60’erne har jeg troligt siddet og passet pÃ¥, nÃ¥r det blev udstillet pÃ¥ Dansk Centralbibliotek i Flensborg, sÃ¥ Det udvidede Kunstbegreb blev diskuteret i det lille hjem. Og med dygtige kunstlærere som Busch-Alsen og Poul Svenson.
I hvert fald er det efterhÃ¥nden svært at se forskel pÃ¥ de “stuerene” og “tæppetisserne”. Eller ogsÃ¥ er det blot blevet en bunke bastarder!? 😀
Er Tæpiapisserne blevet stuerene? Jeg troede da bare, det var blevet moderne med at have sÃ¥danne svinehunde gÃ¥ende rundt uden snor. Nogle har dem da ogsÃ¥ med i seng, har jeg set.?:=( <—das ist ein Schweinehunde-surley