Næppe har man i sit stille sind glædet sig over, at 4-ansøgninger-om-ugen-kravet er blevet droppet, før man læser, at de ledige sandelig skal skrive den samme mængde ansøgninger som før. Hvilket måske betyder, at man i nogle uger skal skrive x-antal…
Vanviddet fortsætter. Og man gruer for, hvad det vil gøre ved aktiveringssystemet, når ledigheden kommer op på det dobbelte, tredobbelte, firdobbelte…
Og dernæst har jeg snakket med en nabo, der har været igennem en alvorlig kræftsygdom og – efter en alt for kort rekreationsperiode på nogle få uger – begyndt på et deltidsjob. Hun jages rundt i manegen af jobcenteret, der hele tiden skal sikre sig, at hun ikke danderer rundt og nasser på os andre hårdt belastede arbejdsomme skatteborgere! Hun kunne også fortælle om en bekendt, der på grund af alvorlig sygdom er blevet 100% uarbejdsdygtig. Alligevel er Claus Hjort Frederiksens små hjælpere i hælene på hende. For der kunne jo være tale om pjæk eller arbejdsvægring, så længe vedkommende ikke har fået tildelt førtidspension. I øvrigt har ingen hjulpet hende i gang med den proces…
Jeg har givet udtryk for det før: Social- og velfærdspolitik er blevet til uanstændig, uværdig arbejdsmarkedpolitik under regeringen Fogh-Kjærsgaard. Den enkelte vejes i forhold til hvor mange procent arbejde, der er tilbage i kroppen, og alle andre hensyn bliver sat i parentes.