Vær velkommen du herrens år (vor herre bevares…)

Author:

Gravhund af Kaj Boysen

Om vi skriver 2007 eller ej, så insisterer min ven Gravhunden på, at tingene er, som de plejer at være. Går man morgentur, så går man morgentur, også selv om man kom i seng kl. 3 og måske blev en kende overrislet. Og det er jo vældig betryggende at opleve, at livet ikke går i stå, blot fordi kalenderen skal udskiftes, og man skal vænne sig til at skrive 2007 på sine breve.
Bloggen startede med et indlæg om musik, også på den led er der intet nyt (og heldigvis for det) under solen. Bloggen opstod et stykke ind i 2006, og mon ikke den følger 2007 til dørs også – .
Blogbestyreren havde en vellykket nytårsaften. Det gik som i olie. Og han nåede endda at høre-og-halvt-se cirka halvdelen af Daisys nytårsopsang til danskerne. Det handlede om vores forhold til dem, der kommer udefra og fra andre kulturer. Med en diskret henvisning til tegningekrisen (hvis nogen da kan huske den…). Så det skal hun nok få at høre for i medierne, for når man er kongelig, må man ikke rigtig have nogen mening om nogetsomhelst. For så er det politik.
Selv om jeg ikke er royalist, men republikaner, så vil jeg til enhver tid foretrække at høre og se Margrete hudflette danskerne ud fra en moralsk position end de intetsigende mediepapfigurer, vi kalder statsministre… Kom igen Daisy!
Nytårsforsæt. Mine trommehinder og øjne er allerede blevet mætte af alle de nytårsforsæt, som danskerne har givet udtryk for. De vil spise mindre, motionere mere, drikke mindre, tabe sig, holde op med at ryge (vist nok…) osv. Selv har jeg intet nytårsforsæt. Lad blot livet fortsætte, der hvor det slap nytårs nat. For som Daisy sagde: “For sådan er det selvfølgelig: Ethvert år bærer i sig både en begyndelse og en fortsættelse. Intet brud er totalt, intet nyt er uden rødder.” Det skulle da lige være, at næste år vil jeg droppe champagnen – eller i hvert fald sikre mig, at den jeg køber, smager godt. Det var ikke, fordi den var billig eller noget. Men en tør, syrlig, lidet aromatisk mousserende oplevelse var det. Måske er jeg bare ikke til champagne, cava, Cremant d’Alsace osv. Så efter den obligatoriske nytårsskål kastede jeg mig over en god engelsk ale. Der går man jo sjældent galt i byen.

Tangle Foot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *