Svensk progressiv musik: Hansson & Karlsson

Author:

Jeg sad og læste noget om Astrid Lindgren og børnebøger – og da hendes figur “Karlsson på taget” kom på tale dukkede den svenske duo Hansson & Karlsson op fra erindringens gemmer.  Duoen med Jan Carlsson (med C) og Bo Hansson var aktiv fra første halvdel af tresserne og spillede en slags psykedelisk inspireret jazz-rock. Jeg husker tydeligt, at de blev spillet i DRs Beat-programmer dengang, og de forekom meget avancerede med deres improvisatorisk orienterede musik.

Fire albums nåede de at indspille i periode 1967-1969. Debutalbummet “Monument” fra 1967 blev fulgt op af live-albummet “Rex” året efter og “Gold” og “Man at the Moon” i ’69. Pladerne kan godt være svære at opdrive i dag. Men i 1998 udkom en slags opsamling på cd med titlen “Hansson & Karlsson”. Den kan lånes på biblioteket og indeholder hele debutpladen, uddrag af de andre albums, nogle singler m.m.

Til historien om Hansson & Karlssson hører også, at de havde en fan i selveste Jimi Hendrix, som de spillede sammen med i Sverige. Hendrix købte (vist nok for nogle få hundrede kroner) rettighederne til og indspillede sågar duoens nummer “Tax Free” (findes på Hendrix-albummet War Heroes). I følge rockmytologien i hvert fald…

2 thoughts on “Svensk progressiv musik: Hansson & Karlsson”

  1. @mb: Jeg havde faktisk planer om at vende tilbage til de to solister. Lord of the Rings kan jeg godt huske. Den fik en del omtale dengang.

  2. Og Bo Hansson fik en relativt succesfuld karriere med 4 soloplader hvoraf ‘Lord of the rings’ blev mest kendt. De er alle 4 ganske gode. Han spiller stadig af og til (se youtube).
    Carlsson blev skuespiller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *