Ovre hos de vilde analytikere faldt jeg over en kommentar, der drejede sig om Kim Larsen. Kjeldsen skriver, at Kim Larsen med sin sang “Østre Gasværk” “cementerer sin position som en af den samtidige kulturradikalismes chefideologer“. Sangteksten, som Anker Jørgensen engang citerede i en nytårstale, var et pænt hit dengang. Men er den udtryk for kulturadikalisme? Ideologisk set udspringer kulturradikalismen af en kronik, som Elias Bredsdorff skrev i Politiken i 1955, hvor han udmøntede begrebet kulturadikalisme således:”Der er brug for en vågen og modig kulturradikalisme i dag, en tankegang, som bygger på respekten for mennesket, tænker i internationale perspektiver og er belastet
med en social samvittighed.»  Og i samme artikel indskrev Bredsdorff kulturradikalismen som en strømning, der løb fra Brandes over Kulturkampen i 1930’erne og frem. I vor samtids kulturdebatter er kulturradikalisme blevet et skældsord for de herskende borgerlige kommentatorer, og de konnotationer, der knytter sig til begrebet er blandt andet: venstreorientering, intellektualisme, socialisme, frisind, humanisme m.m. Kulturradikalismen er et af de begreber, som borgerlige ideologer går til angreb på i forsøget på at sætte en anden dagsorden.
Men kan man kalde Larsen sang kulturradikalisme? Ser vi bort fra, at hr. Larsen i mange sammenhænge har udtalt sig kulturradikalistisk, så lad os se på teksten:

Sangen er en slags moderne udgave af Manden på risten. Subjektet i sangen lever i “en kold tid”, opholder sig i et skur, er uden penge og job, men har beholdt sit gode humør (“ka’ da stadig grine”) og trøster sig med veninden Lange Lones violinspil og “en lille flaske brændevin”. Skulle denne sang cementere Larsen position som kulturradikalistisk chefideolog? Visse vasse. Sangen er ikke en ideologisk-politisk vise, men en lille sang om en mand, der har mistet sine drømme og sit job, men ikke sit gode humør. Sangen beskriver, den politiserer ikke. Med mindre man betragter det som politiserende at beskrive en arbejdsløs’ situation. Selvfølgelig er sangen udtryk for ‘respekt for mennesket’, men den kan dårligt kaldes ‘belastet’ af social samvittighed.  Jeg mener, at den lige så vel kunne være skrevet af en borgerlig humanist.