Ved en tilfældighed er jeg blevet indehaver af den engelske indie-gruppe Psapps første (?) album “Tiger, my Friend”. Bandets eller projektets centrale personer er Carim Clasmann og Galia Durant. Genren er en afart af electronica, og Psapp har allerede gjort sig bemærket ved at levere temamelodien (Cosy in the Rocket) til tv-mediciner-drama-serien Greys Anatomi og sange til andre populære serier som Nip/Tuck, The OC  og Channel 4s Sugar Rush. Og man forstår godt, at tv-serie-skaberne har kastet sig over Psapps musik. For det er opfindsom, melodisk, legende elektronica-pop, der gør alle capacs fordomme over for electronica til skamme. I tråd med den moderne musiks udviklings i sidste århundrede fornægter Psapp (og det vil især sige troldmanden Clasman) ikke noget instrument eller nogen lyd, der kan indgå som ingrediens i det musikalske indtryk. Således spilles der på et nummer på øldåse, og på et andet bidrager katten Splodge med miavlyde… Stockhausen, John Cage og Brian Eno har ikke levet forgæves, men alligevel er Psapp helt deres egne (og kender muligvis ikke de nævnte forbilleder…). Der leges med barnlig lethed og alvor – og oven på det hele ligger Galia Durants bløde og blide feminine stemmer som et fint lyserødt sukkerlag på en donut. Medens jeg har lyttet til pladen, har jeg hele tiden fået associationer til sydamerikansk musik. Især bossa nova.For det er den samme melodiske ubesværethed og forførende rytmesans, man får ind i øret hos Psapp.

Besøg Psapps hjerne her – og deres Myspace-side her. Psapps seneste udspil er The Camel’s Back, der udkom sidste år. I 2006 udkom The Only Thing I Ever Wanted. Og dertil skal lægges en god håndfuld EP’er…