Almindeligvis læser jeg ikke sportslitteratur, men jeg fik  Jens Andersens biografi om Frank Andersen i julegave. Frankie Boy hedder den, er kommet på Peoples Press og er på hele 400 sider. Jeg havde selv foreslået den som julegaveidé. Ikke så meget på grund af hovedpersonen som det forhold, at bogen er skrevet af en litterat – dvs. en med nogenlunde samme faglige baggrund som capac selv – Jens Andersen, der tidligere har skrevet bøger om Thit Jensen, Tom Kristensen, H. C. Andersen og Tove Ditlevsen.

Jeg tænkte, at det ikke kunne blive en biografi af den nemme slags, men snarere et stykke kulturhistorie, spundet omkring en persons liv og levned. Og heri har jeg ret. Bogens giver et vue over dansk fodbolds udvikling fra glad amatørisme til kapitaltung professionalisme, fra fodbold som legestue til fodbold som taktisk og strategisk “videnskab”. Samtidig er der spæde (lidt for spæde) sideblik til den øvrige samfund- og kulturudvikling fra de liberalt-socialistiske halvfjerdsere til de mere og mere konformt-borgerlige år sidst i årtusindet. Man får også små rammende portrætter af andre figurer på dansk og international fodbolds scene. Træneren Kurt Nielsen, der ellers har fået en lidt ramponeret rénommé, hædres og rehabiliteres for de kvaliteter han havde (uden at begrænsningerne nedtones), Sepp Piontek  – tyskeren, der førte det danske landshold ind i verdenseliten – får, hvad der tilkommer ham af ære, men også ansvaret for, at man snublede, da det galt i Mexico blandt andet. Fodboldtvillingen Søren Lerby, uden hvem Frank Arnesens talenter ville have haft sværere ved at komme frem, er en tilbagevendende karakter. Og så videre.

Bogen er velskrevet, letlæst, uden at være stilistisk imponerende. Jens Andersen kan blandt andet ikke se sig helt fri for sportsjournalistikkens hang til superlativer og andet sprogligt over-kill. Jeg kunne også godt have tænkt mig, at Jens Andersen havde skærpet kritikken over for hovedpersonen. Selv om kritikken er der, godt dækket ind af loyal hengivenhed til forbilledet.

Men alt i alt er det forståeligt, at bogen er blevet fremhævet som noget særligt inden for sportslitteraturen. Som en bog, der sætter en ny standard for, hvordan man skriver biografier om store sportsfolk. Anbefales.