Måske er det, fordi min far sejlede på Grønland med sejlskib i årene før min fødsel og altid talte om sine oplevelser deroppe med varme i stemmen og fugtige øjne. I hvert fald har jeg altid været fascineret af sne og is, Nordpol og Sydpol, isbjørne og den slags. Og når nu Vinteren ikke vil komme til Danmark, så må man jo glæde sig over de glaciale nyheder, der dumper ind gennem computeren. Som fx, når man i Berl. Tidende kan læse, at satellitfotos har afsløret, at en 66 kvadratkilometer (svarende til Tåsinges areal) stor isflage har revet sig løs fra den såkaldte Ayles ishylde i det nordlige Canada. Ishylden består af seks kolossale isblokke, der tilsammen udgør afslutningen på gletscherne ved Ellesmere Island. I følge de canadiske myndigheder er der tale om det største brud i 30 år. Det fremgår ikke, om det skyldes miljøproblemerne på kloden – eller hvor den store isklump bevæger sig hen…

Efterskrift: Måske tilhører man en af de generationer, der faktisk kan se verdens ende? Uden at tilhøre dommedagsprofeternes skare. Hvad sker der, når olien slipper op? Er vores CO2-udslip i virkeligheden en sommerfugleeffekt, der gør alle videnskabelige konsekvensberegninger til grin og vil kaste os ud i klimatiske forandringer, der vil gøre os alle til flygtninge på kloden? Måske er vi de sidste mennesker, der vil få lov til at opleve en isbjørn i dens rette element? Eller overhovedet? December måned 2006 bliver sandsynligvis den varmeste i Danmark siden 1934. Svenskerne har allerede slået deres varmerekord fra 1929… Måske vil skiferie ikke længere blot være noget, man kan drømme om, men snart være ren science fiction? Måske, måske, måske. Imedens grønnes hækken uden for mit vindue.