I går lykkedes det omsider for blogbestyreren at komme ind og se det århusianske kunstmuseum Aros’ tilløbsstykke Racing Cars – The Art Dimension. 20 racerbiler fra perioden 1936 og frem til nutiden. Et kondenseret overblik over en teknologisk udvikling inden for et begrænset område. I modsætning til mange andre udstillinger herligt overskuelig og overkommelig!
Og uden at ville se KUNST i de firhjulede, så er det imponerende, hvor megen fantasi, kreativitet og æstetisk sans, der ligger gemt i disse maskiner. Det er slående at se, hvordan formsansen efterhånden – omkring 1970 groft taget – afløses af en rent tekno-videnskabelig kalkulation med fremdrift, aerodynamik og så videre. I gamle dage var det ikke nok at køre stærkt, man skulle også være en fryd for øjet. Sagt på en anden måde: de ældste biler er de smukkeste… Min favorit er en nærmest postkasserød Alfa Romeo fra 1936. Den ældste i samlingen. Den ville jeg have kunnet score med dengang, det ikke hed at score. Hvis ellers der havde været plads til to i den.
Jeg er ellers ikke meget til racersport. Synes det er tåbeligt at se løb i fjernsynet. Der er sportsgrene, der ikke egner sig til tv. Racersport er en af dem.
Min interesse for racerbiler og motoriseret fart forsvandt omkring 1971. Den toppede med Steve Mcqueen -filmen Le Mans, som jeg selvfølgelig så i min barndoms Strandbio. Dengang var det vildt spændende. Filmen gjorde et stort indtryk. Jeg kan huske ,at alene lyden var imponerede med den tids målestok. Det var længe for THX og alt det gejl. Men egentlig tror jeg, at interessen forsvandt sammen med interessen for knallerter. Min tre-gearede Tomos, der havde transporteret mig til skole og tilbage igen gennem et par år, sygnede hen i mine forældres garage og endte på et spejderloppemarked – og jeg fik kørekort med ret til at låne min fars Morris 1000, når han var ude at sejle, hvilket han var for det meste. Og samtidig kom der andre interesser. Bortset fra piger: litteratur, film, kunst osv.

Udstillingen kan anbefales alle af begge køn. Den skulle efter planen slutte d. 31/12, men er blevet forlænget nogle dage ind i januar, fordi bilerne alligevel ikke blive hentet før…

PS. Lee H. Katzins film Le Mans har jeg ikke set siden dengang, og jeg har en fæl fornemmelse af, at jeg nok vil blive skuffet ved et gensyn. Måske lige bortset fra Steve Mcqueen…