Det blev sent i går, og efter en lang aften blev svigerforældrene kørt hjem. Derefter stod den på almindelig efter-juleaften-spisning-gaveuddeling-osv-afslapning i familiens skød, som man siger. Derfor besluttede Fruen og blogbestyreren, at det ville være passende at lufte hunden. Som sagt, så gjort. Og det var specielt. Vi mødte ikke en eneste trafikant, ja, slet ikke nogen overhovedet. Fred og ro var der overalt. Stilhed. Kun sneen manglede, for intet er, som bekendt, så stille som sne. Der er ikke noget så velgørende som at gå af sted i den klare aftenluft, lytte til sine skridt og hundens snusen og lade et enkelt ord falde i ny og næ.