Siden jeg blev færdig med min uddannelse har jeg været medlem af en a-kasse og har betalt, hvad det kostede. Og jeg er fortsat medlem og vil være det resten af den tid, jeg er indskrevet på arbejdsmarkedet. Men ikke alle er det. I Fogh-regeringens periode har især mange unge droppet den faste udgift, fordi de har været forført af de borgerlige, neo-liberale talestrøm om den “historisk lave arbejdsløshed” og tyrkertroen på, at den borgerlige politik nok skulle klare ærterne…
Men finanskrisen, der er blevet til en generel økonomis krise, hvis dyb man kun kan gisne om, har belært os, at de borgerlige ideologers tale har lige så meget indhold som Baron von Münchhausens historier, og nu stiger arbejdsløsheden med støt tempo. Ingen kan vide sig sikre. Både høj og lav kan blive ramt af ledighed. Og så melder spørgsmålet sig så: Skal “samfundet” redde dem, der ikke i tide har meldt sig ind i en a-kasse? Skal “samfundet” holde hånden under dem, der naivt har troet på politikernes floromvundne vrøvl? Eller må de tage til takke med socialkontoret?
Socialdemokraten og arbejdsmarkedordføreren, Thomas Adelskov, mener, at “vi” skal give dem en chance for at komme ind i varmen. Men vil det være retfærdigt over for alle dem, der i årevis har betalt deres a-kasse-bidrag i forvisning om, at ledigheden en dag kunne ramme dem? Og måske oven i købet har lavet en ekstra forsikring for at gøre overgangen til ledighed mere skånsom i de første måneder?
Adelskovs holdning kan man læse som et forsøg på at påtage sig det politiske ansvar for politisk vildledning om markedets indretning. Ledigheden er – og vil altid være – en del af den kapitalistiske økonomi. På godt og ondt. Måske ville det være på tide, at man accepterede dette økonomiske faktum og gjorde det obligatorisk for arbejdssøgende at være medlem af en a-kasse? Så ville vi være fri for det problem, vi nu står med.
@Harning: Nogle af dem mÃ¥ være dÃ¥rligt informerede, nÃ¥r de kan tro, at de “bare” kan gÃ¥ pÃ¥ bistandskontoret og fÃ¥ penge til dagen og vejen – uden at det fÃ¥r konsekvenser for deres personlige økonomi. Du har sikket ret i, at der for andres vedkommende er tale om en prioritering. Alligevel vil jeg mene, at prioriteringen hænger sammen med mediernes og de politiske maghaveres tematisering af ledighedens fænomen som noget, man kunne afskaffe mere eller mindre.
Ledigheden er et økonomisk faktum, som borgerlige økonomer oven i købet betragter som et nyttigt “værktøj” i den økonomiske politik. Og jeg mener, at man bør tage udgangspunkt i, at det er et faktum – og derfor ogsÃ¥ et samfundsmæssigt problem. I stedet for at lade som om ledighed er den enkeltes problem og indrette arbejdsmarkedspolitiken derefter, sÃ¥dan som man gør nu.
Jeg synes ikke at man kan sige at de har været dÃ¥rligt informerede – snarere at de har truffet nogle forkerte valg – muligvis startendes med hvor de har fÃ¥et deres informationer fra men ultimativt alligevel et spørgsmÃ¥l om prioritering – for den forklaring jeg har fÃ¥et har jo typisk været at hvis man hellere vil afdrage pÃ¥ et sæt nye møbler, et nyt fjernsyn eller bÃ¥de og – end betale nogle fÃ¥ hundrede til en A-kasse.
@Kim: Jeg kan kun være enig.
@Harning: Hvis du har ret i den antagelse – og det er der da noget, der tyder pÃ¥ – sÃ¥ mÃ¥ man vel sige, at de unge a-kasse-droppere har været dÃ¥rligt informeret.
AltsÃ¥ nu er jeg jo ikke selv mere end lige knap midt tredive. 🙂 og langt fra enig med den nuværende regering – men at det skulle være fordi de har trukket tænder ud pÃ¥ fagbevægelsen tvivler jeg pÃ¥ – dels kan man jo sagtens (som jeg) være medlem af en A-kasse uden dermed at være medlem af en fagforening, dels mener jeg at fagbevægelserne selv har skabt sin nedadgÃ¥ende spiral.
Mit gæt (og det er kun et gæt) er at mange i min generation og yngre har kunnet løse deres husholdningsbudgetter med forbrugerlÃ¥n og en antagelse om at hvis det værste skulle ske – sÃ¥ kan de “bare” fÃ¥ kontanthjælp. Men som sagt, det er ikke noget jeg har den mindste dokumentation for, andet end enkeltindividers udtalelser.
Hov… jeg fortsætter her. En del af forklaringen mener jeg personligt, skal findes i at den borgerlige regering har brugt meget tid og energi pÃ¥ at trække tænderne ud pÃ¥ fagbevægelsen.
Som jeg skrev i mit lille indlæg var det ikke et forsvar for dem der har fravalgt et A kasse medlemskab….. nok nærmere et forsøg pÃ¥ at finde en forklaring. Dem jeg via mit arbejde har mødt har været borgere i alderen op til 30 Ã¥r. AngÃ¥ende antagelsen af at det er “dybt patroniserende” at bruge den forklaring at gruppen ikke har haft fantasi til at forestille sig at arbejdsløsheden nogensinde ville ramme netop dem er det bare den eneste forklaring jeg har hørt fra dem der er blevet klogere. Det er jo nok nemmere for os halvgamle nisser, der er opvokset i en helt anden tid – og tydeligt kan huske, en eller flere tidligere perioder med høje arbejdsløshedstal. Jeg vil gerne lige understrege endnu engang at jeg er enig med Capac og Harning i at de uforsikrede ligger som de har redt …… men derfor kan det alligevel være ret relevant at undersøge Ã¥rsagen til den flugt om manglende tilmelding til A kasserne der har været en realitet siden halvfemserne. Det er vel ogsÃ¥ forældregenerationen der ikke har formÃ¥et at forklare sig over for de unge – ligesom fagforeningerne ikke har formÃ¥et at forny sig og appelere til de unge. En del af forklaringen mener jeg personligt skal findes i at den borgerlige regering har brugt meget tid og energi pÃ¥ at
@Harning: så er vi dog enige om noget. Ægteskabsjuraen bør føres frem til nutiden. Folkeskolens elever bør lære, hvordan samfundsøkonomien fungerer. Bestemt.
Men det er jo netop samme argument som ville kunne bruges omkring ægteskab – da det angiveligt kommer bag pÃ¥ folk at hvis de bliver arbejdsløse, sÃ¥ beror kontanthjælpen pÃ¥ hvorvidt de er gift og ægtefællen derved har forsørgelsesforpligtigelsen.
Derudover er jeg helt enig med dig i, at reglerne omkring ægteskab godt kunne trænge til en gevaldig gennemgang- og jeg sÃ¥ gerne at mennesker skulle have et obligatorisk kursus i ægteskabets jura (herunder naturligvis de økonomiske konsekvenser) før de blev gift. Ligesom obligatoriske kurser i hverdagsøkonomi (herunder A-kasseforhold) ville være helt pÃ¥ sin plads i folkeskolen. 🙂
@Harning: De økonomiske forhold omkring ægteskabet kunne såmæn godt trænge til et eftersyn. Men hvad angår a-kassen, så mener jeg ikke, at der er noget formynderisk i, at man fra samfundets side sikrede folk mod at gå på røven i et økonomisk system, hvor arbejdsløshed er en uomgængelig realitet. Det er blot samfundsmæssig ansvarlighed.
@capac
Obligatorisk a-kasse.. Hvorfor så ikke tvungen opsparing ved ægteskab således at man har råd til at forsørge en arbejdsløs ægtefælle, når nu folk ikke selv kan finde ud af at orientere sig om de juridiske konsekvenser ved ægteskab? Hvor går grænsen mellem individets ansvar og statens formynderi?
@Kim
“er yngre mennesker der ikke har haft fantasi til at forestille sig”.
For det første synes jeg at det er dybt patroniserende,at antage at de ikke har haft fantasi til at forestille sig en given situation og at de derfor har undladt at tage ansvar for sig selv og de sine, for det andet kunne jeg da godt tænke mig at vide hvad du mener med “yngre”?
@Kim: ‘yngre mennesker, der ikke har haft fantasi til at forestille sig’ osv. Ja, og man mÃ¥ retteligen spørge, hvorfor de ikke i tide er blevet belært om tingenes rette sammenhæng – eller: Hvem har bildt dem ind, at arbejdsløshed kun er noget, der rammer andre?
Til Harnings indlæg: Som støtte/kontakt person i Kolding kommune for misbrugsomrÃ¥det, kan jeg da berette at det ofte i praksis fungerer sÃ¥ledes at folk der eksempelvpis ejer deres egen bolig, godt kan modtage kontanthjælp – men mod senere tilbagebetaling – krone for krone. Borgeren fÃ¥r den besked at han/hun jo blot kan sætte deres bolig eller bil til salg. Det er dog lettere sagt end gjort, som tingene tilstand er lige nu, hvor hus/bilsalget er gÃ¥et i stÃ¥. Som lovgivningen praktiseres i disse tilfælde, betyder det at mange vil blive forgældede i stor stil, hvis de ryger ud af arbejdsmarkedet i en længere periode. Jeg vil slet ikke forsvare det valg disse mennesker, af forskellige Ã¥rsager, har gjort ved fravalg af medlemskab af en A kasse – blot informere om hvad fravalget kan komme til at betyde. Mange af dem der ikke stÃ¥r i en A kasse, er yngre mennesker der ikke har haft fantasi til at forestille sig, at de nogensinde skulle komme i en situation, hvor de ikke kunne forsørge sig selv. Det bliver dyre lærepenge de kommer til at betale. Trist – men jeg er begyndt at støde pÃ¥ dem via mit arbejde.
Når jeg spørger, er det, fordi man jo på alle områder, politisk, religiøst (hvad der også er politik i) socialt osv bliver påduttet, at man er enten borgerlig eller, ja, hvad egentligt? Socialistisk? Progressiv? Og er det det samme?
Hvis man kan lide klassisk musik, er man ifølge en i weekendavisen refereret musik-kultur-historiker borgerlig, fordi borgerne i midten af det 19.Ã¥rh. fulgte i adelens fodspor og forlangte musik. Det lyder som noget 60’er nostalgi, hvor man ogsÃ¥ blev klandret, at man, pÃ¥ trods af en pæn samling Stones-plader, ogsÃ¥ havde investeret i Christoph Willibald von Gluck. Eller har I glemt, hvad “de rigtige” havde at sige om ABBA, da de kom frem?
Forskellen på Mozarth, folkemusik og ABBA på den ene side og rock og jazz på den anden er up-beatet på sidstnævnte gruppe. Den første gruppes beat ligger tættere på hjerteslaget i hvile, rock og jazz nærmere i anspændt tilstand, såvidt jeg kan bedømme. Hvilket passer fint, så længe man er under de 25.
NÃ¥r man sÃ¥ ovenikøbet har kunst pÃ¥ væggene…..
Det havde man i Altamira-grotten, i Sahara, jeg har set den i en hule på Lofoten, på klipperne ved Hiemaluokta, Og den findes i Australien. Ligesom musikken, med hjertets rytme.
@AagePK: OK, Aage, som landet ligger er vi vel alle borgerlige, for sÃ¥ vidt som vi alle lever og Ã¥nder under de herskende forhold. NÃ¥r jeg skriver “borgerlig”, sÃ¥ er det at forstÃ¥ i en politisk-ideologisk forstand. I denne sammenhæng de politikere, der prøver at bilde os ind, at “den historisk lave arbejdsløshed” vil vare ved, selv om historien modsiger det…
Hvornår er man borgerlig?
NÃ¥r man stÃ¥r i fagforening og betaler til a-kassen, er man solidarisk. Betaler man til forsikring, er man borgelig, eftersom forsikringen er baseret pÃ¥ privat(-kapitalistisk) initiativ, ikk’? Har man ikke været med til at betale, ja, sÃ¥ mÃ¥ man bare lære det; selv om man mÃ¥ske har genereret noget skat, som samfundet mÃ¥ske har brugt pÃ¥ noget almennyttigt.
Hvem har egentligt fundet sammen i et samfund, hvor man ikke solidarisk støtter hinanden, nÃ¥r det gÃ¥r skidt, men afkræver licens for at se fjernsyn…….i fri konkurrence?
@c bagger: Tryk 0-0-0 og få direkte forbindelse til Velfærdssamfundet!
Jeg vil foreslå at man ved udgangs døren på alle de danske kasinoer
placere en nødtelefon med direkte forbindelse til kasse 1.
Det er jo fuldstændigt urimeligt at folk,bare på grund af tilfældigheder,
bliver ruineret og må gå fra hus og hjem.
@Harning: Som det er nu, er det klart nok den enkeltes ansvar at melde sig ind. Og den enkelte mÃ¥ tage ansvaret, hvis vedkommende melder sig ud. Og jeg forstÃ¥r helt, at du er provokeret. Lige som det er bankernes og kreditforeningernes ansvar, hvis de har bedrevet en hals- og hovedløs udlÃ¥nspolitik, der har bragt dem i en situation, hvor de risikerer at gÃ¥ rabundus… De burde klare sig selv, men fÃ¥r nu hjælp i milliardstørrelse, fordi deres skalten og valten er en samfundsmæssigt problem, ogsÃ¥.
Uanset, hvordan vi vender det, Harning, sÃ¥ er det “samfundet”, der kommer til at betale, hvis mange uden a-kasse-medlemskab bliver varigt arbejdsløse. SÃ¥ skal de have socialhjælp (nÃ¥r de har brugt deres værdier) osv.
Den nuværende krise er, efter min mening, (endnu en) pÃ¥mindelse om, at vi – til trods for, hvad borgerlige individualistiske ideologer ævler om – er henvist til hinanden og er afhængige af hinanden, (især) nÃ¥r vi falder pÃ¥ halen. Derfor finder jeg det helt fornuftigt, hvis man gjorde a-kasse-medlemskab obligatorisk for arbejdstagende borgere.
At Adelskov – som arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet! – ikke kan kende forskel pÃ¥ dagpenge og socialydelse er ikke alene tankevækkende, men decideret skræmmende…
Jeg mener hverken at de mennesker som har undladt at melde sig ind i en A-kasse skal have særlig hjælp nu eller at det skal gøres obligatorisk.
For det er ikke vores problem, hvis nogen ikke har ønsket at forsikre sig i tilfælde af arbejdsløshed ligesom det ikke er samfundets opgave at tage ansvaret for den enkeltes økonomi fra dem.
At det er hensigtsmæssigt at være medlem af en A-kasse er en viden som alle besidder, særlig dyrt er det heller ikke (ej heller for en enlig mor som mig fx) . Det er et spørgsmål om prioritering og jeg finder det ærligt talt provokerende hvis jeg skal være med til at betale for at nogen andre har valgt at bruge sine lønkroner på fx forbrugsgoder.
Dertil skal siges, at jeg slet ikke forstå den udtalelse som Thomas Adelskov ifølge DR er kommet med, hvor han angiveligt skulle have sagt at:
“- Mange tror fejlagtigt, at de kan fÃ¥ dagpenge. Men det kan de ikke, for de har bÃ¥de bil og hus, som de mÃ¥ hjem og sælge først, og selv hvis de solgte alt, var der ingen hjælp at hente for dem, der har en ægtefælle, som er i arbejde, siger han til avisen.”
Det er naturligvis noget forvrøvlet sludder uanset hvordan man vender det, fordi:
1- selvfølgelig er der ingen som tror at de kan få dagpenge uden at være medlem af en A-kasse.
2- Forudsætningen for at få dagpenge har intet med formue i form af fx bil og hus at gøre.
3- Man kan antage, at det som Thomas Adelskov egentlig mener er at mange fejlagtigt tror at de kan fÃ¥ kontanthjælp. – Men selv om det er kontanthjælp han mener, sÃ¥ er der ikke umiddelbart tale om at folk mÃ¥ gÃ¥ fra hus og hjem for at være kontanthjælpsberettigede – det afhænger af et individuelt skøn. Og endelig – ogsÃ¥ hér mÃ¥ det være den enkeltes eget valg og ansvarhvis denne har valgt at indgÃ¥ ægteskab med dertilhørende juridiske og økonomiske forpligtigelser.