Jeg ved ikke, hvor længe jeg har gået og grublet for at komme i tanke om en bestemt sang, der var et hit i min barndom. Et pænt, stort hit. Længe kunne jeg kunne jeg nynne noget af omkvædet og fremkalde linjen: “Hey Mama, Mama don’t be blue…Hey Mama, Mama don’t you cry…”. Men jeg kunne ikke komme i tanke om, hvem sangeren var, selv om det foresvævede mig, at han hed noget i retning af Frank, Franck, Frankie… Og så pludselig falder jeg over den på nettet i dag: Frankie Vaughan “Hey Mama”. Det var lige som at gense en gammel ven, man ikke har snakket med i årevis… Der er ikke meget så frydefuldt, som pludselig at komme i tanke om noget, man havde glemt. Og ganske underligt, at jeg har været så tæt på, uden at kunne komme på netop den sang.
året var 1963. Pladeselskabet Phillips. Og den fik en 23. plads på den engelske hitliste. Det må have været Jørgen (de) Mylius, der spillede den, og gjorde den til en af mine tidlige favoritter. I hvert fald har melodi og omkvædet ligget lagret i min hjerne gennem alle årene og er med jævne mellemrum dukket op for det indre øre. Sangen var i øvrigt skrevet af Tom Springfield – Dusty Springfields broder – og på B-siden gemte sig “Brand New Motor”, der vist aldrig blev noget hit. Frankie Vaughan var en engelsk crooner, der blandt andet levede højt på at lave coverversioner af amerikanske sange. Han døde i 1999, 71 år gammel, og efterlod sig en stor produktion. Desværre kan jeg ikke finde sangen som video på nettet, men der er for nylig udgivet en Ultimate Collection (3-discs) med Frankie, og der er den med…