Blogbestyreren var i byen i dag for at købe de sidste julegaver og andre nødvendigheder til de nærmeste – forhåbentlig – fredelige helligdage. Og det gik som smurt, til trods for at det meste af Jylland stod på nakken af hverandre for at få kradset de sidste ting ind og brugt de sidste surt sammenarbejdede moneter. Så derfor “belønnede” blogbestyreren sig selv med en lille film, Andrei Konchalovskys Maria’s Lovers med den absolut appetitlige Natassja Kinski i hovedrollen og Robert Mitchum i rollen som en af dem, der synes, at hun er appetitlig… Andre medvirkende er Keith Carradine og John Savage. Det er mange år siden, jeg så den første gang, i 1984, hvor den havde premiere. Instruktøren blev dengang udråbt til at være en af de nye russiske instruktørstjerner. Han har måske ikke helt levet op til de forventninger siden hen…
Jeg husker den som en film fuld af lidenskaber, hvor Natassja Kinski spiller en af sine bedste roller. Dertil kommer Robert Mitchum, der altid oser af maskulinitet, i en fin rolle som en ældre mand, der bestemt ikke har glemt livets glæder…