Den tidligere “overvismand” Torben M. Andersen afslører i Kristelig Dagblad, at betegnelsen vismand ikke har nogen reel berettigelse og kun er udtryk for samtidens almindelige overvurdering af økonomernes betydning for samfundsudviklingen. Andersen mener, at de politiske tanker om at sætte gang i de offentlige anlægsarbejder for at modgå den økonomiske krise og den stigende ledighed vil være forfejlet. I stedet skal man omskole de mange ledige i byggebranchen til job i social- og sundhedssektoren. Ledige murer, tømrer osv. skal altså efter en kort efteruddannelse smide deres faglighed over bord og udvise omsorg for vores gamle. Jeg skal ikke afvise, at nogle af de pågældende ledige vil være med på tanken og oven i købet have flair for omsorgsarbejde. Men ellers er det udtryk for en økonomisk baseret snæversynet kynisme og en tilsvarende ringeagt over for social- og sundhedssektorens arbejdere. Bag Andersens tankegang ligger en latent forestiling om, at “enhver idiot” kan passe gamle mennesker, og at ethvert arbejde er lige fedt. Det kan da godt være, at byggebranchen lider af elefantiasis, men der er ikke brug for den slags “nemme” løsninger.
Læs også Lottes opfølgning her.
@Lotte: Det var da det mindste, Lotte. Fortsæt med at råbe op og krisere. Du er ikke alene.
“Andersens idé vi kunne realiseres som andet end en dundrende fiasko. ”
Den er allerede lanceret som en dundrende fiasko. Man kalder det integration ude i kommunerne. Og tro nu IKKE, at jeg IKKE gÃ¥r ind for en etnisk blandet arbejdsplads……(grrr) men praksis er, at det IKKE virker, fordi der er væsentlige sprogproblemer f.eks. i hjemmeplejen, hvor man UDEN at blinke sender hjælpere ud, der ikke kan tale dansk. Gæt hvem der taber.
Korrekt. Både den ældre og den, der så gerne vil gøre sit arbejde, men bare ikke kan gøre sig forståelig.
Tak for opmuntringen, den var tiltrængt.
@Lotte: Jeg er helt enig med dig. Og den citerede bemærkning er kun et forbehold af den slags, der siger, at der kan være undtagelser fra reglen. Jeg tror ikke et øjeblik på, at økonom Andersens idé vi kunne realiseres som andet end en dundrende fiasko. Den aktuelle finans- og økonomikrise bør være en påmindelse for os om, at økonomer som hr. Andersen ikke taler med videnskabelig tyngde. Der er tale om politisk økonomi, som den kære Marx påpegede. En politisk økonomi, der hviler på eller resulterer i et kynisk, afstumpet menneskesyn.
Vi burde gøre noget, skriver du. Jovist. Du gør allerede noget ved at skrive og tænke kritisk over tingene. Måske en dråbe i havet, men jeg tror ikke, man skal undervurdere betydningen af den.
Tak for kaldet, Lotte. 😉
Kommentar følger – tirsdag. Formentlig i form af indlæg pÃ¥ http://www.ordholder.blogspot.com.
Og der er jo rigeligt at gøre for fagfolk. MacWærk, Dark Waders, altså det, andre kalder Operaen, trænger vist til ombygning af hensyn til akkustikken, har jeg ladet mig fortælle. Derudover er der en hel del ældreboliger og plejehjem, der stadig ikke er tidssvarende. Blev de det, ville det være en stor hjælp til de ansatte i ældreplejen; så holdt de måske lidt længere?
“Jeg skal ikke afvise, at nogle af de pÃ¥gældende ledige vil være med pÃ¥ tanken og oven i købet have flair for omsorgsarbejde. ”
Nej, men det kan jeg godt afvise, som tidligere ansat i sektoren. Capac, jeg er efterhånden desperat, det ene forslag er mere idiotisk end det andet fra den kant. Det er så tåbeligt, at man stagnerer i forsøget på at sige noget. Jeg bliver træt. Så træt.
Kodeks i sektoren, den faglige stolthed, måden man kommunikerer på, traditioner, sygeplejefaglig baggrund. MAN omskoler ikke sådan bare lige en hel sektor, det handler primært om noget mere fundamentalt, hvad man ér, hvad man ér, identificerer sig med og brænder for, har talent for osv i meget fundamental forstand.
Lige så lidt, der er en murer i en omsorgsarbejder, lige så lidt er der en omsorgsmedarbejder i en murer. Malet med den grove pensel.
Det her er mit speciale. Sundhed og omsorg vs. filosofi og ideologi. Jeg har arbejdet med skidtet de sidste 3 Ã¥r…
Jeg forstår ikke, måske fordi jeg er opgivende?
Vi burde gøre noget.
Nu har jeg sagt det igen.
Tror du, vi nogensinde gør det?
Jeg kalder lige på Ordholderen.