…lies, damn lies, and statistics!

Author:

Som tidligere nævnt er jeg blevet udpeget, sammen med 19.999 andre, til at deltage i en statistisk undersøgelse af arbejdsløshed osv. I den forbindelse besluttede jeg at skrive en e-mail til Danmarks Statistik for at meddele dem, at jeg ikke ønskede at deltage. Og hvad sker der så i dag? Medens jeg var optaget af noget vigtigt (at smøre et par håndmadder til mig selv…), så ringer telefonen, og en ungersvend med tydelig sjællandsk accent spørger, om han må stille mig “et par spørgsmål”. Det viser sig på min forespørgsel at dreje sig om ovennævnte undersøgelse. Først – måske under indflydelse af den almindelige julestemning – spørger jeg så, hvor lang tid den unge mand regner med, at det vil tage. En halv time, svarer knægten! Hvorefter jeg kort og brysk fortæller ham om min email. Farvel og god jul! En halv time, de må være bindegale…

One thought on “…lies, damn lies, and statistics!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *