Fotomodellen Twiggy (Lesley Hornby) behøver næppe nogen introduktion for dem, der kan huske tilbage til tresserne eller blot har styr på kulturhistorien i den forløbne periode. Hun var et modeikon med sine store dådyrøjne og meget tynde krop (der i dag nok ville komme under mistanke for anoreksi…). Twiggy viste godt, at modelkarrieren ikke ville blive ved og satsede derfor på andre kunstneriske udfoldelsesområder. Teater, film og – sang. Det første regulære album i eget navn kom i 1976 med „Twiggy‟, der klarede sig pænt på den engelske hitliste. Den blev fulgt op året efter af det i Holland producerede „Please get my name right‟.
Twiggy har ikke nogen stor stemme. På den anden side kan den sagtens matche gennemsnittet af popsangerinder dengang og nu. Og hun synger med uforfærdet, smittende energi. Og så har hun fået produceret sin plade godt. Stilen er uforfalsket pop med klare inspirationer fra især country og folk. Siden har Twiggy især kunnet høres i forbindelse med sit teater- og filmarbejde. I 1978 udsendtes en slags compilation med sange fra de to første album, og i 1998 kom The Best of Twiggy, der giver en rigtig god introduktion til sangerinden Twiggy (den rummer hele det første album og en god portion af den anden…). Udførlig oversigt over Twiggys musikalske produkter finder man på hendes hjemmeside.
Twiggy synger Beatles i Muppet Show (1977):
Der blev skrevet en hel del om Twiggy dengang, og der blev brugt megen spalteplads på frygten for, at hendes overslanke fremtoning kunne forvolde lignende fantasier hos teenagerne. Og det gjorde det jo.
Den sang, jeg holdt mest af, indeholdt linien:‟ Father’s gone to fight the war, he left us here to stay‟ og ‟ feels like the end, feels like the end, my friend: Here we go again, hop down the road again…‟ SÃ¥ var det, billederne fra Vietnam og sangen smeltede sammen, og man mest havde lyst til at slukke for det hele.
Da du er en kreativ blogger, har jeg tildelt dig en award. Klik ind pÃ¥ min blog og læs nærmere 🙂