Citat: »Kunstnere er ramt af at blive sammenlignet med det øvrige
arbejdsmarked, selv om de i de fleste tilfælde lever et freelanceliv
med et helt anderledes og mere ustabilt arbejde. Det er helt i orden at
stille krav til kunstnere, men der skal være en respekt og en balance,
så man kan få dagpenge i en periode og samtidig være i fred, hvis man
har arbejdet så og så meget over et år«. Ordene er Martin Tullinius. Tulinius er teaterchef for Kaleidoskop, der for øjeblikket leverer en slags politisk teater om teaterarbejde og dagpengeregler. Nu skriver jeg “teaterarbejde”, og det er retteligen forkert, set fra Tulinus’ synsvinkel, for teater er KUNST. Og KUNSTNERE bør ikke ‘rammes’ ved at blive ‘sammenlignet’ med ‘det øvrige arbejdsmarked’. Læsere af denne blog, ved godt, at sådan der beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og konsorter ikke på det. For ham er arbejde et fedt. Om du arbejder med KUNST, fiskefilettering eller undervisning, så kommer det ud på ét. Arbejde er arbejde. Og er du ledig,så skal du påtage dig arbejde, arbejdets art ufortalt. Punktum. Slut. Finale.
Jeg mener også, at Tulinius’ argument er kritisabelt. Hvis KUNSTNERNE skal behandles med særlig ‘respekt’ på grund af deres særlige arbejdsforhold, så må samme ‘respekt’ gælde andre faggrupper. Fx de mange højtuddannede akademikere, der er henvist til deltidsarbejde som undervisningsassistenter, vikarer og lignende. I det hele taget er der behov for en ledighedspolitik, hvor man tager højde for den enkeltes specifike kvalifikationer og erfaringer, i stedet for at slå alle i hartkorn med hinanden. Og en ny ledighedspolitik haster. Ledigheden stiger nemlig…
@Tina Charlotte: Nu tror jeg bestemt ikke, at Hjorth Frederiksen og co. tænker i ‘retfærdighed’ eller ‘solidaritet’, nÃ¥r det ligestiller alle ledige med hensyn til arbejde. Jeg tror, Frederiksen ville se rødt (!), hvis man beskyldte ham for at tænke i solidaritet, der jo er et begreb, behæftet med socialistiske konnotationer. Dels er jeg overbevist om, at Frederiksen betragter arbejde i almindelighed – dets art ufortalt – som en velsignelse for alle. Arbejde er slet og ret det gode. For Frederiksen og ligemænd er der tale om en særlig arbejdsetik (læs Max Weber). For det andet handler det om penge, skattepenge. I den borgerlige skattetænkning er skat noget staten henter op af (nogle vil sige: “stjæler”) borgernes lommer, og derfor vil borgerne have noget igen for disse penge. Du skal stÃ¥ til rÃ¥dighed for arbejdsmarkedet, lade dig meningsløst aktivere (pseudo-arbejde) og tage, hvilket som helst lønjob, du kan bestride, fordi vi, de arbejdende borgere, ikke vil betale for din lediggang (dit nasseri, din dovenskab osv.). Det er ikke “dumhed”, det er ideologi i ren kultur.
Tjah, jeg har jo længe hævdet, at forskellige faggrupper (inklusive kunstnere indenfor diverse forskellige kunstretninger) har forskellige vilkår, og at forskellige regler, som netop medtænker disse forskelle, følgelig bør gælde.
Men nej, sÃ¥dan spiller klaveret ikke, for i “retfærdighedens” og “solidaritetens” navn skal alle behandles ens.
For fÃ¥ mÃ¥neder siden havde jeg netop denne diskussion med en temmelig arbejdsmarkedspolitikkyndig konsulent i MA’s lokalafdeling i Odense. Han lød ganske bestyrtet, da jeg pÃ¥pegede, at netop ved at behandle alle (faggrupper) ens, kom man til at gøre bÃ¥de forskel og uret overfor enkeltgrupper sÃ¥vel som enkeltindivider. Men konsulentens (og beskæftigelsesministerens) holdning er beklageligvis den firkantede og indsnævrede tankegang, som de fleste mennesker lader til at følge.
Af dovenskab? Af mangel på fantasi? Af dumhed?
@AagePK: Selvfølgelig han CHF ikke tage vagabonden, spritteren, tiggeren osv. og tvinge dem i arbejde. Det har jeg heller ikke skrevet eller påstået. Men bag hele hans tankegang ligger den underforståede maxime, at arbejde er et gode i sig selv.
Det ændrer jo intet ved Georgs argument. Plads-Hjorten kan jo ikke gøre noget ved dem, der ikke kræver offentlig understøttelse, selv om han helt sikkert gerne ville. Og vi danskere køber den, fordi vi kan jo heller ikke helt sige os fri af “du er, hvad du gør”. SÃ¥ snart du ikke gør = arbejder med et eller andet, helst ogsÃ¥ i fritiden, sÃ¥ er du intet. Arbejdet adler. Arbeit macht frei.
Men læg lige mærke til, om de samme regler om at stå til rådighed også gælder folketingsmedlemmer, der ryger ud efter et valg, og korrupte politi- eller forsvarschefer
@Georg: Nej, det er noget vrøvl. Beskæftigelsesministerens arbejdsetik er meget mere vidtgående. Arbejde er sundt, og alle mere eller mindre raske mennesker skal arbejde, hvis det står til ham og konsorter. Det er derfor den nuværende regering nærmest har erstattet socialpolitiken med beskæftigelsespolitik.
“Og er du ledig,sÃ¥ skal du pÃ¥tage dig arbejde, arbejdets art ufortalt. Punktum. Slut. Finale. ”
Vrøvl. Er du ledig OG VIL HÆVE UNDERSTØTTELSE/KONTANTHJÆLP, sÃ¥ skal du pÃ¥tage dig arbejde etc…