Denne vinter har ikke just budt på megen sne. Det ville være synd at sige. Og spørgsmålet er vel, om vi overhovedet får noget i år? Eller næste år for den sags skyld. Dette forhold fik mig til at tænke på min barndom, hvor der selvfølgelig var sne hver eneste vinter. Og på de gange, jeg var ude at kælke på Kælkebakken ved Vognsbølparken i Esbjerg. Esbjerg er jo ikke ligefrem et område med bakkelandskab. Det ville være synd at sige. Men en kælkebakke havde man da fået konstrueret for mange år siden. Og da jeg var en lille purk, forekom den mig at være kæmpestor. Når man ikke engang har set Himmelbjerget, så kan selv en tue forekomme stor. Jeg har ikke tal på alle de gange, jeg kørte ned alene eller sammen med kammeraterne. Men jeg husker stadigvæk spændingen i kroppen, når man bevægede sig ned med stor fart og skulle styre uden om andre kælke og forhindringer. Specielt husker jeg en tur, hvor jeg var med mine forældre og nogle bekendte, som havde bygget deres egen kælk med plads til flere personer og med sider af træ. Der var nærmest tale om en kane. Hu-hej-hvor det gik.
AltsÃ¥, da jeg var ung, da var der foruden sne ogsÃ¥ is. Det var i Slesvig, hvor der ogsÃ¥ var en lærer, der hed Breddam, for øvrigt. NÃ¥, men i slutningen af ’50-erne frøs Slien til, og sÃ¥ kunne vi kælke pÃ¥ MÃ¥geøen, hvor kong Abels mænd som straf for deres udÃ¥d forvandlet til hættemÃ¥ger skriger “E-rik, E-rik”. Der var isbÃ¥de, der suste afsted med vanvittig fart, og et par Ã¥r var der en folkevogn, der trak en svæveflyver op hen over isen. A.Chr. WestergÃ¥rds bøger om drenge og isbÃ¥de pÃ¥ Ringkøbing fjord blev læst en ekstra gang de vintre.
Vi, du og jeg, er rimelig jævnaldrende, og det er herligt af og til at læse dine barn- og ungdomsminder. Mange tak, Capac!
Med tiden vil jeg nok selv bringe egne “sÃ¥danne” minder pÃ¥ min blog – havde faktisk tænkt sligt fra blogstart, men mixet er aldrig seriøst ført ud i livet. Mit livs kælkebakke lÃ¥ tæt pÃ¥ Sct. Bendt Kirke udi Ringsted, og min debut samt første Ã¥r skete sammen med mine to storebrødre og deres kammerater. Huhhej, hvor det gled hastigt ned, og langsomt op… prinsessen sad pÃ¥ tronen imens *LOL*