Omtalen af “Peanut Butter Conspiracy” fik mig til at tænke på The Beau Brummels. Beau Brummels var et pop-rock-orkester i den mere mainstreamorienterede ende af skalaen.
Bandet blev dannet tidligt i tresserne under stærk indflydelse fra The British Invasion – og ikke mindst The Beatles’ succes. Navnet stammer fra en engelsk “dandy”, der levede i det nittende århundrede.
Gruppen lagde sig med hensyn til sound og påklædning efter de populære engelske bands, men efterhånden udviklede musikken sig i en mere amerikansk retning med indflydelse fra folk og country.
Beau Brummels blev dannet af sangskriveren Ron Elliott, der stod for det meste af gruppens iørefaldende materiale, og den fine sanger Sal Valentino. Gruppen er ofte blevet sammenlignet med The Byrds på grund af de ringende guitarer og de iørefaldende harmonier. Og Beau Brummels må også medregnes blandt forløberne for den såkaldte country-rock, lige som de også havde elementer af psykedelisk musik i deres sound. Efter en del udskiftninger og gendannelser ophørte bandet reelt med at eksistere i midten af halvfjerdserne.
Beau Brummels nåede at indspille seks studioalbums og  havde tre singlehits med “Laugh, Laugh”, “Just A Little” og “You Tell Me Why”.

Som et vidnesbyrd om gruppens musikalske formåen, er der udgivet mange compilations med gruppen. Blandt andet fire-disc-udgaven “Magic Hollow” fra Rhino Records. Og det er forståeligt nok. Det er meget iørefaldende pop i den bedre ende.