Som læserne af denne blog vil vide, så har capac et horn i siden på medierne. Især tv-mediet. Et grundsynspunkt for min kritik er, at al tv-produktion er iscenesættelse, fiktion. Sagt på en mere bramfri måde, så er en god del af det, vi sluger med øjnene, forbandet digt og opspind. Noget andet er så, at politikerne i højere og højere grad (mis)bruger tv-nyheds-mediet til manipulation i politisk øjemed. Det var Jean Baudrillard, der med et skarpt blik og en lige så skarp pen, fik os til at se, at Golf-krigen primært foregik i på tv – som simuleret virkelighed. Den fandt i virkeligheden slet ikke sted, som han påstod med vanlig provokatorisk sans.
For øjeblikket bliver vi dagligt genstand for grov manipulation i tv-mediets behandling af konflikten i Gaza. Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan tro vores egne øjne længere? Når tv-mediet fx viser os israelsk producerede “dokumentationer” af præcisionsbombninger, så bliver tv-mediet – og tv-seerne – gidsler i et politisk PR-stunt, som vi almindeligvis ikke har en chance for at bedømme troværdigheden af. Men pointen er, at vi sidder tilbage med et diffust indtryk af, at israelerne er dygtige til det, de laver ( i hvert fald til at manipulere med os…). Hos Néné er jeg faldet over en fin artikel fra BBC, hvor der sættes afgørende spørgsmålstegn ved en af disse præcisionsbombningsvideoer, som israelerne har ladet medierne – inklusive YouTube – viderekolportere til verdensoffentligheden. Læs den og tænk over, hvad du hører og ser i aftenens tv-avis.