Partiet Venstres enfant terrible Søren Pind forsvarer Israels igangværende militære operation i Gaza. Israel er i sin gode ret til at gå ind i Gaza, fordi Israel er blevet angrebet med raketter af Hamas (der er en “terrororganisation”, som har opsagt våbenhvilen og er gået til angreb), i følge Pind og Venstre. Men det er en øje-for-øje-logik. Og så længe den hersker, vil intet forandre sig i forholdet mellem Israel og dets fjender. Derfor er det uheldigt, at danske politikere på den måde tager parti og bekræfter den dræbende logik. Jeg mener, at det er Verdenssamfundes opgave at sætte en stopper for konflikten, en gang for alle og snarest muligt.
Israel blev skabt i tiden efter Anden Verdenskrig, og man kan strides herfra og til tidernes afslutning om, hvorvidt det var en klog beslutning sådan at oprette en stat på den måde eller ej. Men sket er sket. Der sker også fejl i historien. Fejl vi må lære at leve med. Israel er en realitet. Det samme er palæstinensernes ønske om deres egen stat. Det er Verdenssamfundets opgave at få de stridende parter og deres respektive støtter til at sluge kameler og finde en varig løsning. Det sker ved forhandlingsbordet og ikke på slagmarken.
@AagePK: War by proxy. Ja, måske har du ret.
Hvordan får man Hamas til forhandlingsbordet? Iran?
Israel-Palæstina har været en del af min dagligdag siden 1965, og efter at min søster var med i det internationale politi i Hebron, kom der flere facetter på.
Kan I huske, da fænomenet “Münchausen by proxy” kom op? Om mødre, eller fædre, der pÃ¥førte deres barn skader for selv at komme i rampelyset, og fÃ¥ opmærksomhed? For mig er dette en “War by proxy”, hvor især palæstinenserne, men ogsÃ¥ israelerne, tages som gidsler.
Hvem kan skaffe flest martyrer? Sunni, Shia, Genfødte kristne, Zionister?
@Heidi: Jeg har også mine sympatier dernede. Og det er så nemt at glide ind i den pro-et-contra-tænkning. Men jeg synes, slagterierne og myrderierne har stået på for længe.
Det er en lang og kompliceret koflikt. I mit sind er det betydelig nemmere at holde med de fattige, forurettede palæstinensere. Jeg måtte dog sande at det er alt andet end lige ud ad landevejen, da jeg selv var i kibbutz i Israel i midtfirserne.
Jeg hælder ogsÃ¥ mest til at FN skal gÃ¥ ind, men det bliver der næppe noget af med USA’s opbakning til Israel.
Puh, det er uhyggeligt…