Havde for kort tid siden besøg af en god ven, der gerne vil snakke om det spirituelle og andre materier. Undervejs rejste han spørgsmålet (nok mest over for sig selv): Var det det? Altså: Er det alt, hvad livet har at byde på? Han er midtvejs i livet, så det er nok et passende spørgsmål at rejse . Selv er blogbestyreren for længst kommet ud over den slags spørgsmål. Men, når man passerer den dato, hvor man blev født, så er der altid plads til lidt status. Nåh, hvordan går det så, du gamle?!
Dagen startede med, at blogbestyreren blev hevet tidligt ud af dynen, fordi Fruen ville køres på arbejde (vejret er gråt-i-gråt med byger = blogbestyreren har ikke opført sig forbilledligt det forgangne år, måske ikke uventet…). Hurtigt ned i svælget med den økologiske morgenmad efter badet og så ud af døren. Gravhunden med, for man kan jo lige så godt slå to fluer med et smæk, så vi lagde hjemvejen forbi Mindeparken for at se, hvor langt efterårsforfaldet var. Og han elsker det jo, ham Gravhunden. Vi gik i brune og sorte blade til knæene, men vejret var mildt og venligt – og bygerne holdt sig i skindet, medens vi gik vores tur, dvs. hans tur, for selv om det er blogbestyrerens fødselsdag, så fik han alligevel lov til at bestemme ruten.
Undervejs blev der så statusopgjort lidt. Der er ikke lykkedes at finde et nyt job. Det er der både ulemper og fordele ved. Men mon ikke det lykkes, selv om man tilhører det grå guld (som nogle behandler og omtaler, som om det var grå asbest…). Ellers har man ikke noget at klage over. Ungerne klarer sig på enhver måde godt. Fruen er så tilfreds, som man næsten kan forvente af fruer. Gravhunden har et rigtigt hundeliv. Selv har man bevaret sin livsappetit med uformindsket kraft. Verden er ganske vist af lave, men det har den – på den anden side – altid været. Det kan godt være, at Nordpolen snart smelter, og olien snart slipper op, men livet er fundamentalt godt, som Lou Reed synger et sted. Nu mangler der bare en kop frisklavet kaffe, og det er man jo selv herre over. Så hjem og brygge, søge arbejde og så i gang med alle projekterne – og så lidt bloggeri ind imellem…