Jeg kan vældigt godt lide at se på nytårsfyrværkeri. Men efterhånden gider jeg ikke mere selv at stå med en cerut i hånden og tænde raketter og andet skyts. Jeg kan godt nøjes med at se på. Der er jo nok i forvejen. Så på vejen til det store lokale supermarked vaklede jeg mellem at købe krudt og at droppe det for første gang. Men jeg kunne ikke bestemme mig, og det irriterede min blindtarm gevaldigt. Det danske vægelsind. Og så kom deux ex machina og afgjorde det for mig: I supermarkedet var der opsat en stor plakat, der meddelte, at man beklageligvis ikke solgte nytårsfyrværkeri, fordi man havde haft indbrud! Sådan.