En fristil, hvor regeringen frifinder sig selv. Så halv-poetisk udtrykte Enhedslistens Frank Aen sin kritik af regeringens redegørelse i forbindelse med dokumentarfilmen om danskernes ageren i Afghanistan. Og senere i DR2s Deadline kl. 17 satte Socialistisk Folkepartis leder, Villy Søvndahl, de konservatives Pia Christmas Møller skakmat, da hun forsøgte at forsvare den amerikanske regerings “forbehold” over for FN-konventionens beskyttelse af krigsfanger ved at ponere, at der var nogle krigsfanger, der ikke var rigtige krigsfanger og derfor kunne udsættes for anden behandling end den i konventionen foreskrevne. Man fornemmer, at regeringen er blevet grebet af sin egen arrogance og har skudt sig selv noget så gevaldigt i foden. Hvis ellers oppositionen kan fastholde kravet om en uvildig undersøgelse af sagen, kan den let blive den sidste pind til regeringens kiste. Og så må vi håbe, at der er nogle få kritiske journalister derude i medieverdenen, der kan se en opgave i at være med til at snitte den pind. Se debatten på DRs hjemmeside.