Endnu engang skal man læse en borgerlig økonoms forudsigelige løsning på velfærdsproblemet. Cand. oecon fra århus Universtiet og medlem af Arbejdsmarkedskommisionen, Jørgen Søndergaard efterlyser grundlæggende ændringer i såvel efterlønsordningen som dagpengene. Så flere bliver og kommer ind på arbejdsmarkedet, lyder argumentet. Men det er hamrende-jamrende fantasiløst og forudsigeligt. For det første er de to ideer blevet skudt ned, fordi der hverken er opbakning politisk eller folkeligt til forringelser på det område. For det andet er det forstemmende endnu engang at se en fremtrædende økonom, der ikke kan pege på konstruktive alternativer til de to ideer. Jeg mener, at man sagtens kan gøre noget for at holde på ældre medarbejdere uden af fjerne den nuværende efterlønsordning. Det kræver blot (!), at man gør noget radikalt ved arbejdsmarkedets indgroede fordomme over for voksne medarbejdere i form af en klar seniorpolitik. Politikerne kunne jo få de offentlige arbejdsgivere til at gå i forvejen ved næste overenskomst. Og med hensyn til de ledige – så kunne en mere opbyggelig og motiverende arbejdsmarkedpolitik end den af Claus Hjorth Frederiksen bedrevne klapjagt på ledige med garanti få de sidste arbejdsduelige ud i lyset. Og endelig kunne en omfordeling af skattebyrderne i dette land nok også være en del af problemløsningen. Søndergaard taler om, at der skal gøres op med myterne (på de danske arbejdsmarked). Man kunne sige, at der også er skattepolitiske myter at gøre op med. Fx den om at nulskat er til fordel for alle – eller den om, at vi alle betaler for meget i skat. Jeg kender mange, der sagtens kunne betale mere uden at gå væsentligt ned i levefod…
@Donald: Ja, nu skriver jeg “fantasiløst” og “forudsigeligt” og ikke “løgn og latin”, for det er det, der præger den neo-liberalistisk-ideologiske snak fra borgerlige politikere og økonomer. Man vender tilbage til de samme dogmer igen og igen, selv om virkeligheden modsiger dem. Realiteten er, at vi ikke fÃ¥r ældre medarbejdere til at blive længere pÃ¥ arbejdsmarkedet, sÃ¥ længe man behandler dem som overflødige medarbejdere og ikke indretter arbejdsmarkedet efter deres individuelle behov (fx nedsat arbejdstid med lønkompensation osv.). Realiteten er ogsÃ¥, at vi heller ikke fÃ¥r de sidste restgrupper pÃ¥ ledighedsomrÃ¥det ind pÃ¥ arbejdsmarkedet, hvis ikke tager individuelle hensyn til den enkelte lediges efteruddannelses- og revalideringsbehov og i øvrigt gør arbejdsmarkedet meget mere fleksibelt i forhold til disse mennesker. En af de ubehagelige ideologiske dogmer hos folk som omtalte økonom er, at man nÃ¥r noget med tvang (pisken i stedet for guleroden). Jeg er overbevist om, at man snarere opnÃ¥r det modsatte.
Der er jo heller ingen, som giver Venstre tørt pÃ¥ – undtagen som nu her P1Debat Øslem Cekit, som kan sige lige ud at Venstre siger usandfærdigheder og manipulerer med tallene.
Jeg kan høre forskel på en, der er afsløret i at lyve, og en, som bliver fejl-citeret. Små, ubetydelige forskelle.
MÃ¥ske skulle man holde kursus i det op til valget?
Det er et “mantra” – “at hjælpe folk til at komme videre”, “at fÃ¥ folk tilbage pÃ¥ arbejdsmarkedet”.
Lige nu P1Debat om lignende emne.
Det har muligvis været sandt i en periode i 70’erne.
Men selv dengang var der mere tale om en konflikt mellem gamle erhverv/jobtyper og moderniserede jobtyper.