I oktober måned installerede jeg linux-styresystemet Ubuntu 8.10.
Det var min anden start, for i april måned havde jeg forsøgt mig med Ubuntu 8.0 Hardy Heron. Men forsøget gik i vasken. Ikke på grund af Ubuntu, men fordi min maskine gik i stykker, da der bogstaveligt talt gik ild i grafikkortet. Da den nye version blev annonceret bestilte jeg en kopi hos firmaet, og fik den tilsendt ganske vederlagsfrit.
Siden da er Ubuntu blevet mit foretrukne styresystem. Faktisk bruger jeg det 95% af tiden. Eller mere. Fordelene ved Ubuntu er blevet omtalt flere gange hos andre bloggere. Ubuntu er gratis. Det samme er alle de programmer, man skal bruge. Og det vil – stort set – sige: Alle de programmer man almindeligvis har brug for. Dernæst er der sikkerheden over for vira og lignende infektioner. Endelig kræver Linux-styresystemet ikke den samme maskinkraft og den samme mængde RAM som Windows.
Faktisk får man mere ud af sin maskine med Ubuntu! Når jeg er skiftet over fra Windows (XP), så skyldes det gradvist voksende irritation over Microsofts software-politik. Jeg har været Microsoft-bruger, siden man kørte med DOS og har været igennem de fleste af styresystemerne – Win 3.11, Win 98 og XP, for at nævne de vel nok mest kendte. Det seneste irritationspunkt, jeg mærkede, var da min datter fik en pc med Windows Vista og den tilhørende Office-pakke.
Det viste sig for det første, at programmernes filer ikke var bagud-kompatible. En fil gemt i Vista-Word kunne ikke åbnes i Word XP. I hvert fald ikke før man havde fået installeret et konvertionsmodul. Dernæst var der problemer med at installere nogle ældre programmer på maskinen. Et andet problem, jeg til stadighed er blevet mere og mere irriteret over, er, at Windows “sander til” og bliver langsommere og langsommere. Hvis man ikke konstant renser maskinen for temp-filer, gamle installationsfiler m.m. og renser og optimere registreringsdatabasen, så taber Windows pusten.
Bedre bliver det ikke, hvis man tillader alle Windows-opdateringerne at blive installeret. Endelig forekommer Windows mig at være en kende ustabil. Efter nogen tid dukker der sære, uprovokerede fejlmeddelelser op. I det hele taget har jeg det indtryk, at Windows er en slags halvfabrikata. Microsoft bruger jo også åbenlyst sine kunder som fejlsøgere – til trods for, at de ofte har betalt i dyre domme for produktet. Det kan man vist kun tillade sig, når man nærmest har monopol på området!
Mine erfaringer med Ubuntu har stort set kun være positive. Jeg kører Ubuntu parallelt med Windows og fortsætter med det, indtil jeg er helt fortrolig med Linux-systemet. Og Ubuntu virker meget mere stabilt end Windows. Det er klart hurtigere at starte op og afvikle. Og jeg har næsten fundet adækvate programmer til de Windows-programmer, jeg plejer at bruge.Indtil videre er jeg kun løbet ind i to problemer.
I Windows bruger jeg Audiograbber (freeware), når jeg ripper mine grammofonplader. Men det har jeg endnu ikke fået til at virke i Ubuntu på grund af en aspi-driver. Der er dog et alternativ, nemlig Audacity, der oven i købet kan suppeleres med en normaliserings-modul, der også er ganske gratis.
Det andet problem er, at jeg ikke kan få min Canon-skanner til at køre. Canon er åbenbart et af de mærker, der kan være problemer med i Linux-miljøet. Men mon ikke jeg finder en løsning på det problem?! I hvert fald er der masser af fora, hvor man kan hente hjælp. Selv om jeg ikke er færdig med at lære Ubuntu at kende, så er jeg ikke i tvivl om, at det fremover vil være løsningen for mig. Hasta la Vista Vista og hvad Microsoft ellers finder på…
—————-
De ovenstående overvejelser er skrevet på opfordring fra Carsten Agger (Modspil.dk).
@Thomas Allan: For at rippe vinyl skal du have en grammofon (el. en af de moderne usb-grammofoner), en forstærker (evt. en forforstærker), et godt lydkort med lindgang og noget ripper-software. Selv bruger jeg en gammel Pioneer-grammofon, en gammel Pioneer-forstærker, som jeg købte på nettet for 150 kroner, et Creative Audigy lydkort og så Audiograbber (i Win) eller Audacity i Linux. Det fungerer fint, når først softvaren er indstillet rigtigt. Og der findes masser af gode vejledninger for begge miljøer. Søg og du skal finde.
I øvrigt mÃ¥ man ikke rippe bibliotekets vinyler…
Jeg er stadigvæk en glad Ubuntu-bruger (99.99% af tiden). Det betyder ikke, at distrubutionen kan klare alle behov. Spil har jeg ikke nogen erfaring med i Linux, men det er vist en af Linux’ svagheder. Jeg er ret sikker pÃ¥, at Linux ville fÃ¥ mange flere brugere, hvis man kunne fÃ¥ de populære spil til at køre i det miljø. I øvrigt hÃ¥ndterer Linux en række Windows-programmer udmærket via simulatoren Wine. Her kører jeg bl.a. Foobar2000 (min yndlingsmusikafspiller) og Audiograbber (min ditto grabber). Men min erfaring er, at Ubuntu kører stabilt, hurtigt og uproblematisk. Og sÃ¥ er der utrolig mange programmer, man ganske gratisk kan bruge og som dækker langt de fleste af mine behov. I øvrigt har jeg ikke givet slip pÃ¥ XP, men bruger den – som dig – til de ting, Ubuntu ikke kan klare.
Hvordan ripper du egentlig grammofonplader? Skal man ikke have en eller anden speciel afspiller som kan rumme de store skiver, som samtidig kan forbinde til PC’en? Jeg kunne tænke mig at lÃ¥ne nogle grammofonplader fra biblo og smide musikken ned derfra.
Gode bemærkninger om Windows i øvrigt. Jeg er glad for at jeg aldrig er skiftet over til Vista, selvom XP også rummer mange af de samme grundlæggende fejl.
Ubuntu er da ikke mere bagudkompatibelt som sÃ¥dan, er det? Jeg fik for længst at vide at i og med at Linux ikke har directX eller noget tilsvarende, er der ikke mange spil man kan køre pÃ¥ systemet. LigesÃ¥vel programmer, i og med at “.exe” ikke er noget der kan bruges i Linux. Derfor holder jeg pÃ¥ XP, da jeg ikke vil give slip pÃ¥ de ting jeg bruger.
Selv-tak 🙂
Nej, jeg tror også at Linux brugere totalt set har færre problemer end Microsoft brugere.
@Donald: Tak for informationerne. Selvfølgelig er Linux ikke problemfri, men jeg er bestemt meget positiv over Ubuntu-distributionens brugervenlighed. Siden jeg dagligt begyndte at bruge Ubuntu i oktober har jeg ikke stødt på problemer af betydning, bortset fra de omtalte to.
Jeg har lidt den samme fornemmelse angÃ¥ende Microsoft Vista brugere: De bliver trætte af fejlene og forstÃ¥r ikke helt, at en leverandørs anbefaling af “opdateringer” uden dybtgÃ¥ende dokumentation er halvprofessionelt (eller hel-amatøragtigt).
Jeg har kørt Unix siden 1987, Linux siden 1994 og permanent siden 1998, og det har været en fornøjelse. Der er tidrøvermomenter i Linux-distributioner, og jeg har hørt at Ubuntu ogsÃ¥ kan have nogle problemer, men at det fungerer godt pÃ¥ hardware, som er “whitelisted”.
Til audio-CD’er bruger jeg GRIP (grip, GNU-rip) men jeg ved ikke om det findes specielt til Ubuntu, men til Debian findes den, og Ubuntu er en videre-bygning pÃ¥ Debian-distributionssystemet. Jeg bruger p.t. Scientific Linux 5.x med opdateringer fra Dag RPM repository m.v. og har et andet program, som kan læse CD’er (gxine), men det danner ikke MP3 filer ud fra wav-filerne. Bag “Grip” ligger CD-Paranoia eller cdda2wav eller andre utilities.
Input fra en scanner er sikkert afhængigt af, at scanneren bruger en protokol, altsÃ¥ et offentligt vedtaget format for data, og det ved jeg ikke om Canon gør. Det mÃ¥ man kunne “forske i” via Google.
Som IT-system-administrator har jeg jo mange kolleger, som bruger Microsoft-XP eller Vista, og min erfaring er, at de har mindst lige sÃ¥ mange problemer med hhv. scannere, printere, lyd, film og DVD’er som vi andre Linuxbrugere har.