I går aftes viste DR en hårrejsende udsendelse om miljøets – vores “livsstil”, tilsætningsstoffer, tungmetaller og meget mere – indvirkning på kønnet, ikke mindst drengekønnet. Deprimerende og skræmmende. Og så læste jeg ovre hos Liselotte om Olines “himmel”, der bestod af farvestrålende morgenmadsprodukter fra Holland. Og det var egentlig det jeg ville frem til: Børns glæde ved det farverige, kulørte, spændende osv.
Det fik mig, selvfølgelig, sendt ned af erindringens gyde igen til barndommens “1000 ting”, der var en af leverandørerne af den smule legetøj, det kunne blive til i halvtredserne. Farvestrålende, rillede hoolahop-ringe til pigerne, sjippetov, de smukkeste hinkesten af glas, halvcirkelformede fløjter af metal til at have inde i munden (svære at fløjte på og med indbygget risiko for at blive slugt) og ikke mindst nogle cirkelrunde, flade udgaver af kazoos i skingre grønne, pink, røde osv. farver. Plastik, forstås. Jeg var vildt fascineret af de farver, og det var et højdepunkt på sommeren, når man fik lov til at købe sådan et instrument. Hvad mon man udsatte sig selv for, dengang? Ud over glæden ved kulører osv.
Anyway. Jeg ville gerne kunne vise et farvefoto af min barndoms kazoos…

PS. Jeg søger på nettet efter billeder af kazoos og hinkesten og læser så, at EU har indført et direktiv, der forbyder hinkesten af glas, som i øvrigt er en pæredansk opfindelse. Der røg den glæde…