Her i bloggen interesserer capac sig for det uendeligt små og det uendeligt store. Og for det der ligger langt, langt væk – i tid og rum. Denne nysgerrighed har fulgt capac, siden han kravlede rundt med tøjble, og den blev forfinet gennem det autoriserede danske uddannelsessystem, hvor det – mærkeligt nok – ikke lykkedes nogen af lærerne at tage livet af den. Det sker ellers ofte.
Julen handler også om begyndelse, om undfangelse. Her begyndte en fortælling, der ganske vist havde forudsætninger i en anden fortælling, men alligevel. En fortælling, vi stadigvæk orienteres af. Om vi vil det eller ej.
Enhver fortælling – selv de postmoderne – har en begyndelse, et forløb og en slutning. Og alle fortællinger rejser spørgsmål som: Hvad gik der forud for denne historie. En anden fortælling. Enten en, vi kender, eller en, vi må skabe. Og sådan er det også med fortællingen om det Store Urknald. Også kaldet “Big Bang”. I en vis forstand kan man sige, at fortællingen – for det er det jo, naturvidenskab eller ej – om det første knald er alle fortællingers urfortælling. Fortællingen om, hvordan det Hele Begyndte.
Men Spørge-Jørgen – inkarnationen af den næsten freudianske nysgerrighed – kan ikke lade være med at spørge: Hvad kom der før Urknaldet? Hvad var der før? Hvad var der før galakserne begyndte at fjerne sig fra hinanden og udsprang af en formodet uhyggelig fortættet materie? Var Vor Herre på spil? Eller?
I die Zeit kan man læse lidt om de forskellige fortællinger, der forsøger at give et bud på det-der-var-før. Det er superstrengsteoriens Big Bounce-fortælling om en flerdimensionalt – 11 stk.! – univers, der pludselig klaskede sammen.. Og der er en alternativ eller supplementær fortælling – igen strengteoretisk begrundet – om, at vores eget store univers blot er et univers ud af mangfoldige. Som en skumboble i skumbaddet… Det er selvfølgelig den rene spekulation. Eller, om man vil, den rene fortællekunst. Hvorom alting er: Fortællingen fortsætter. Vi er ikke tilfreds med blot en fortælling om begyndelsen og slutningen. Der er noget før og efter. Der var engang…
Fortsat god jul.
@Uffe: Ha, ja, man skal jo fordrive tiden og tanken med noget, medens man leder efter mandlen… 😀
Jeg havde en let hovedpine da jeg begyndte at læse indlægget. Nu synes jeg den er taget til. OgsÃ¥ god jul til dig 🙂
Det var interessant, det du har fundet i “_Die Zeit”. Det anede mig, at stuper-streng teorier har noget med skabelsesberetningen at gøre!
Jeg er lige så fascineret som du af menneskets evne til at tænke store tanker, til at iagttage universet, finde ud af at Jorden ikke er centrum, at Solen er en stjerne blandt andre, og ikke mindst at galaxer findes i millionvis og at universets grænse er psykisk mere end fysisk.
Jeg hælder til Boble-teorien eller at vi har mange universer, som vi ikke lige kan hoppe rundt imellem og derfor ikke kan vide noget om. Abstraktion, ide, mål og mening versus væren, masse, tid og rum er nøgleord for mig.
Nyd desserten 🙂
@Sifka: Ja, og der er stadig lidt af fars egen risalamande tilbage…
Nåmen, så kan jeg jo sidde og tygge lidt på den fortælling, mens jeg fortsat nyder juledagen og du garanteret også nyder din:)