Jeg faldt i staver over coveret til Randy Newmans “Good Old Boys”, da jeg ledte efter en bortkommet cd med software til  min ekterne harddisk (rod…). Fra et lidt utydeligt snapshot taget på en eller anden dårligt oplyst joint hilser en mand (Randy?) til fotografen med et tilløb til et smil på læben. Ved sin side har har en blond dame. Dette snapshot siger noget om det billede, jeg har af kunstneren Randy Newman. Om hans diskretion. Ikke noget med at mase sig på. Hellere gemme sig bag ved sine sange og sine melodier. Der også er som små snapshots fra den brogede amerikanske virkelighed – og dermed også et stykke ad vejen vores virkelighed.
Good Old Boys er Newmans femte album. Det er fra 1974 og det første, der gav Newman en komfortabel salgssucces. Tematisk drejer sangene sig om syden i USA. Og pladen er fyldt til bristepunktet af klassiske Newman-sange, begyndende med den vitriolsivende kærlighedserklæring til ‘the Rednecks’. Dem, der ikke kender forskel på deres eget røvhul og et hul i jorden. Man finder også en af Newmans by-hyldest-sange her: Birmingham. There’s no place like Birmingham. Og der er kommentarer af historisk og social karakter på sangenen “Louisiana 1927” og “Mr. President (Have Pity on the Working Man)”. Osv. Newman får hjælp af The Eagles, Ry Cooder og en bunke stjerne-studio-musikere.

Mr. Randy Newman – Rednecks Live