Digtelskere vil vide, at digte ikke kun er ord, sætninger, tegn, men også grafik, billede, visuelle størrelser. Det er ikke lige meget, hvordan et digt er sat op. Derfor er der logisk konsekvens i projektet “Digte og vægge”, der startede i 1992 i den hollandske by Leiden. Det første digt, der blev sat op på en mur var den russiske digterinde Marina Tsvetajevas ovenfor stående poem. Siden har digtene bredt sig i byen. Bag ideen står fondet ‘TEGEN-BEELD’ med Ben Walenkamp og Jan-Willem Bruins som bagmænd. Andre har sponseret ideen, der arbejder med forholdet mellem sprog og billede.
Digtene er på originalsprogene, men med en lille plakette angives en oversættelse på engelsk og hollandsk, så alle i princippet kan læse og studere digtene. Når projektet har været muligt i Leiden hænger det nok sammen med, at byen – ud over at være en kendt universitetsby – har fostret mange forfattere (fx Piet Paaltjens, J.C. Bloem, Maarten Biesheuvel, Jan Wolkers og Maarten ‘t Hart, der alle boede eller studerede i staden).

De første 43 digte er også blevet udgivet som en bog, der allerede er kommet i flere oplag.

Projektet har ikke kun mødt velvilje i byen. Et digt har således været udsat for hærværk som følge af stridigheder om rettighederne til den ejendom, som digtet udsmykkede. Men i det store hele har projektet været en succes, der har vakt international genklang.

Kunne man forestille sig sådan et projekt i århus eller København?

Hvis man ikke har tid og råd til at besøge Leiden, kan man nøjes med at kigge ind på hjemmesiden The Wall Poems of Leiden, hvor man kan gå en virtuel guidet tur gennem alle digtene med en masse oplysninger om bygningerne osv. Noget enhver digtelsker må unde sig selv…

PS. Apropos digtene og de danske byer, så skal det nævnes, at man i de økonomisk skrantende århusianske busser kan læse digte, der er ophængt på små papskilte med fotos af forfatterne… Lidt har også ret.