Da jeg forleden sneg mig rundt i århus for at få indkøbt julegaverne sneg en sang sig ind i min bevidsthed. La Vie en Rose, der er indspillet i utallige udgaver. Fra Edith Piafs signaturudgave over Donna Summers disco-version til Jack Nicholsons voldsomt charmerende filmversion. Det var sikkert de to østeuropæiske spillemænd på Strøget, der var skyld i, at jeg fik den på hjernen. I hvert fald fik jeg lyst til at genhøre Grace Jones’ mere end syv minutter lange version fra 1977. Sangen – i en forkortet udgave – udgjorde Grace Jones’ første singleplade for Island Records og blev startskuddet til de følgende års succes med en håndfuld særdeles vellykkede albums. Den lange udgave finder man på debutalbummet Portfolio.
Altså gik jeg på jagt efter Portfolio, som jeg ikke (længere) har i min samling. Men, ak nej. Den var ikke på hylderne. Men heldigvis havde de den udmærkede compilation “Island Life” – oven i købet på tilbud. Og da den rummer ti af hendes bedste sange fra Portfolio og til og med albummet Slave to the Rythm, herunder La Vie en Rose i den lange udgave. Og således blev det. Så nu ligger den sammen med de andre på computeren og mp3-afspilleren…
Grace Jones – La Vie En Rose
Capac – det var ikke mindre end genialt! Hun er saft suseme speciel!
@Deborah: I lige måde.
Tak skal du have, det vil jeg da overveje. Jeg vidste jo sÃ¥ ikke, at der var en 😉 Glædelig Jul og Godt NytÃ¥r til dig.
@Tina: Det må have været en oplevelse.
Jeg saa Grace Jones in concert i Brixton Academy for omkring en 15-18 aar siden og det var bare en af de mest geniale koncerter jeg nogensinde har vaeret til. Hun spillede i omkring 3 1/2 time!
@Deborah: SÃ¥ kan jeg anbefale at starte med opsamlingspladen…
Jeg kan ikke holde ud at se på hende, men hendes det album husker jeg tydeligt, og det blev hørt igen og igen. Jeg havde det ikke selv, men en veninde havde. Genialt! Og faktisk et, jeg har tænkt på, at anskaffe, som så meget andet, der engang var vinylplader!