Ringos udspil “Vertical Man” kom i 1998 og fulgte den vellykkede “Time Takes Time” (1993) – og Beatles Anthology-udgivelserne, der havde skabt fornyet interesse for gruppen og dens medlemmer. Bag producerknapperne havde Ringo – hvilket man vel næppe kan fortænke ham i – Mark Hudson, der også havde ansvar for den foregående skive. Men også den gamle Beatles-teknikker Geoff Emerick og Dave Stewart havde en finger med i produktionen. Og vanen tro havde Ringo inviteret en masse venner med på den musikalske side. Ud over ex-Beatlerne Mccartney (med frue) og Harrison finder man Brian Wilson, Tom Petty, Steven Tyler (Aerosmith), Timothy B. Schmit (Eagles) og Joe Walsh (ligeledes Eagles). Plus et par stykker mere. I modsætning til “Time Takes Time” har Ringo selv – sammen med Hudson, Dean Graka og Steve Dudas – skrevet hovedparten af sangene. Og det er måske forklaringen på, at pladen ikke helt lever op til “Time Takes Time”. Ringo er ikke den store sangskriver – og det understreges måske af, at den mest iørefaldende sang på pladen er “Love Me Do” – Ringos loyale genindspilning af det gamle Beatles-nummer…
Hvad pladen mangler i kraft af især melodier har den til gengæld i tilbagelænet, slentrende charme. Det swinger lystigt, og man er ikke i tvivl om, at de medvirkende har hygget sig gevaldigt under indspilningen af skiven, der egner sig fint til opvasken eller kartoffelskrælningen. Måske har Ringo godt været klar over det. For på indersiden af coveret citeres han for følgende: “Livet er livet…Dette er kun en plade”.

King of Broken Hearts