I 1969 udsendte ægteparret Delaney og Bonnie Bramlett deres andet album – Accept No Substitute – som fik musikere og kritikere til at spidse ører. Bandet havde allerede fået et vist renommé på grund af sine live-optrædener, og musikken skilte sig ud ved at være en slags kollektive musikmanifestationer og ikke egentlig bandudspil. Delanye og Bonnie havde en masse “venner”, der deltog i koncerterne og på plade, fx Eric Clapton, brdr. Allman, Leon Russell, Dave Mason, Rita Coolidge, Bobby Witlock og den formidable saxofonist King Curtis. George Harrison fik mulighed for at høre sporene til “Accept No Substitute”, inden den blev udgivet, og tilbød straks ægteparret Bramlet en pladekontrakt hos Apple.
Det var også Harrison, der overtalte Eric Clapton til at tage med ægteparret og andre venner på en koncertturné i 1969; en turné, der blandt andet bragte dem til København. Eric Clapton blev – som Harrison – meget begejstret for den musik kollektivet lavede, og begge var med på den tredje plade, der kom fra foretagendet: On Tour with Eric Clapton (1969). Jeg kan huske, jeg læste en anmeldelse af koncerten i København dengang. Anmelderen var lidt forbeholden over for Harrisons tilbagetrukne rolle på scenen…