Englænderne og amerikanerne er jo ikke ene om at levere power-pop. Andre lande kan også. Fx New Zealand og Australien.

Moving Pictures blev dannet i Sydney i slutningen af halvfjerdserne og var et stort navn down under i firserne. Deres debutalbum gjorde indtryk på capac dengang. Ikke kun på grund af musikken, men også i kraft et særdeles vellykket pladecover, der på fineste vis illustrerer debutpladens titel: Days of Innocence.

På pladen finder man sangen “What about me”, der blev bandets billet til de amerikanske lyttere og dermed til hitlisterne. Successen betød også, at de fik lov til at være med på soundtracket til dansefilmen Footlose med “Never”.

Mere blev det ikke til i det store udland, men Moving Picture fortsatte nogle år med mindre hits i hjemlandet. Ud over debutalbummet fik Moving Pictures indspillet endnu et album “Matinée” (1983) og livealbummet The Last Picture Show fra 1987. I 2000 kom en god opsamling: Days of Innocence – The Ultimate Collection.

I øvrigt har bandet fået en vis renæssance derude, fordi What About Me blev genindspillet af en australsk Australian Idol-deltager…
Moving Picture befinder sig i den blødere, mere poppede ende af power-pop-rock-spektret. Og de fortjener at blive husket for deres debutplade om uskyldens dage. Hittet “What about me”, der blev en af de hundrede største hits i USA dengang, er ikke – efter min mening – det bedste på pladen. “Burstin’ Loose” med fræsende saxofon og ditto guitar eller “Joni and The Romeo”, en klassisk powerpop-sang med fængende omkvæd er mere repræsentative for bandets kvaliteter.