Når talen falder på power-pop-rock, så er det svært at komme uden om Marshall Crenshaw. Den nu 55-årige sanger, musiker og sangskriver brød igennem i 1981-82, hvor han sang “Someday, Someway” blev et hit for først Robert Gordon og dernæst Crenshaw selv. Hans debutalbum “Marshall Crenshaw”, der så dagens lys i ’82, står i dag som en klassiker og vidner om Crenshaws store sangskrivertalent og hans umiskendelige kærlighed til halvtredsernes og de tidlige tresseres pop- og rockmusik. Også den svære opfølger “Field Day”, hvor lyden er blevet en tand kraftigere, er en milepæl i genren. På samme plademærke udgav Crenshaw yderligere tre, fine albums i samme stil.
Ved siden af sit musikvirke har han også haft succes om filmskuespiller. Nogle af læserne har sikkert set ham som Buddy Holly i La Bamba eller i nostalgi-retro-filmen Peggy Sue got married, hvor han agerer forgrundsfigur i et high-school-band.
Crenshaw har aldrig været den storsælgende pop-rock-kunstner, men har fået en stor og trofast fanskare og er anerkendt af kritikken som en af de fineste sangskrivere i USA, hvilket bekræftes af, at rigtig mange kunstnere – fra Carrie Underwood over Bette Midler til Ronnie Spector – har fortolket hans sange.
Den seneste plade, han har udgivet, er vist “What’s in the Bag?” fra 2003. Og nævnes – og anbefales – skal også det fine opsamlingsalbum “This is Easy…The Best of Marshall Crenshaw”, som Rhino Records udgav i 2000.

Marshall Crenshaw – Whenever you’re on my mind