Tiden er inde til listomani. Ethvert medie med respekt for sig selv opremser, hvad de mener har været de bedste plader, dvd’er, bøger osv. For tiden er jeg lidt immun over for disse lister, der ofte forekommer at være temmelig forudsigelige… Men der er da inspirerende undtagelser. Fx er jeg faldet over horror-forfatteren Stephen Kinks personlige top 10 over seværdige film. Og jeg kan godt lide hans lidt selvudslettende kommentar til rollen som filmkritiker: “Jeg er ikke troværdig, når det drejer sig om film. Tak fx dette års Saw-film. Jeg sad der på mit favoritsæde – tredje række midtfor, så lærredet rejser sig tårnhøjt foran mig – og min forhjerne tænkte: åh, mand, det er der dette års største bunke cinematisk hundebræk. Men resten af hjernen tænkte Jeg er i bioooografen! ER DET STORT ELLER HVAD?”. Tal om falsk beskedenhed! For selvfølgelig er en dreven gyserforfatter en god filmkritiker. Han kender jo spillets regler. Og så følger ti skarpe, korte omtaler af filmene: 1. Dark Knight, 2. Slumdog Millionaire, 3.WALL-E, 4. Tropic Thunder, 5. Funny Games, 6. The Bank Job, 7. Lakeview Terrace,8. Ruins, 9. Redbelt, 10. Death Race.
Det er ikke udfolde analyser, King, byder på, men små skarpe definitioner, der får en til at ønske, at man havde filmene stående på dvd-hylden. Som når han fx omtaler Batman-filmen på den måde, at den “er for hætte-og-tights-filmen hvad Godfather II var for gangster-filmen: en genre-definerende begivenhed”. Så er det sagt! Læs mere her.