The Shoes startede deres karriere helt tilbage i 1974, hvor brødrene John og Jeff Murphy sammen med vennerne Gary Klebe og Skip Meyer tog tråden op fra de tidlige Beatles og deres power-pop-rock-efterfølgere. Den første hjemmelavede (og sjældne) plade  – Un Dans Versalles – udkom i 300 eksemplarer og blev fulgt op af et album, der aldrig udkom (Bazooka, 1976), inden de for alvor debuterede med Black Vinyl Shoes på deres egen pladeselskab Black Vinyl Records. Tal om kreativitet og om at være fremme i skoene! Pladen vakte tilstrækkelig stor opmærksomhed til at en pladeselskabsmand fra Bomp! Records fik fat i den og indspillede en single – Tomorrow Night/Okay – med dem. Den affødte en pladekontrakt med det store Elektra Records, og så var de for alvor i gang. Herefter kom tre power-pop-rock-klassikere på stribe: Present Tense (79), Tongue Twister (81) og Boomerang (82).
Selv om The Shoes gjorde sig positivt bemærket med deres charmerende, iørefaldende, ukomplicerede og uskyldige power-rock-sange, så havde de svært ved at nå mainstream-segmentet i de år. Hitlistelytternes ører var rettet ind mod andre musikformer. Og i konsekvens af utilstrækkeligt salg, fyrede Elektra The Shoes, der så vendte tilbage til hjemmestudiet igen. For det var ikke et band, der gav op. I 1984 kom så Silouette, der kun blev udgivet i Europa, hvor publikum var dem venligere stemt. Fem år senere kom Propeller og året efter live-albummet Fret Buzz.
Der er også kommet et meget anbefalelsesværdigt Best of-album, Shoe’s Best, der giver et fint billede af gruppens udfoldelser som power-pop-rockere.