Los Angeles Times beretter, at Harold “Hal” Kant er død af kræft. Hal tog sig gennem mere end tredive år af Grateful Deads juridiske opgaver og var ledende rådgiver for “forretningen” Grateful Dead. Når det er værd at nævne, så er det, fordi rock- og pophistorien er brolagt med historier om svindelagtige managere, daglejeragtige pladekontrakter og anden økonomisk udnyttelse af kunstnerne. Ha Kant var en af dem, der bragte anstændigheden ind i musikindustrien i form af sober rådgivning og vejledning af Grateful Dead, der fremstod som inkarnationen af de flippede tresseres livsform og ideologi. Uden Kants styring af forretningen ville Grateful Dead have været knap så taknemmelige. I nekrologen fortælles en lille sjov anekdote, der siger en del om mandens kvaliteter. På et tidspunkt kreerede iskræmfirmaet Ben & Jerry en is kaldet Cherry Garcia. Uden så meget som at spørge Jerry Garcia. Derfor ville Kant tage sagen op, medens Garcia mente, at ‘det heldigvis ikke var en motorolie”, de havde navngivet efter ham. Hvortil Kant svarede: “They will name a motor oil after you if you don’t confront this, Jerry. You’ll have no control over your name at all”. Hvil i fred, Hal Kant.
Grateful Dead – Bertha