Mariska Veres – er død 59 år gammel

Author:

Den 2. december døde Mariska Veres i en alder af kun 59 år død. Dødsårsagen var en kræftsygdom. Navnet Mariska Veres siger nok de færreste noget, men når man så nævner, at hun var forsanger i den hollandske gruppe Shocking Blue og lagde stemme til deres store hit fra 1970 Venus, vil voksne musikelskere nok nikke genkendende. Sangen nåede nr. 1 på Billboards Hitlste i februar 1970 og igen i 1984, hvor kopibandet Stars on 45 lavede deres version – og igen i 1986, hvor det engelske girlband Bananarama kopierede sangen. Så hitkvaliteterne må siges at være indiskutable. Flere andre cover-versioner foreligger, blandt andet en græsk og en japansk. Shocking Blue holdt sammen fra 1967-74, hvorefter Mariska fortsatte på egen hånd og lavede flere plader i det hollandske.

Et uddrag af sangen Venus kan man høre på Wikipedias artikel om Shocking Blue (format: ogg). Og den er meget iørefaldende stadigvæk…

Opdatering: – og selvfølgelig har YouTube også Shocking Blue i indtil flere udgaver. Her er en af dem, hvor Mariska kan ses i sine velmagtsdage:

Sammesteds kan man også se Bananaramas udgave, men helt ærligt, så når den ikke Mariskas /Shocking Blues udgave til strømpebåndet…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *