I et nyhedsbrev fra DR Nyheder kan man læse, at “eksperter har store etiske og menneskelige bekymringer på vegne af de prostituerede” og derfor ikke kan blive enige om, hvorvidt de skal anbefale en kriminalisering af prostitution eller ej.
Men hvem er disse “eksperter”? Og hvem kan med rette kalde sig “eksperter” med hensyn til de prostitueredes arbejds- og levevilkår? Jeg vil vove den påstand, at de egentlige eksperter må være de prostituerede selv. Det er dem, der ved, hvad de taler om. Som fx Sus fra Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO), der på en nyligt afhold konference på Københavns Universitet argumenterede for, at en legalisering af prostitution var en forudsætning for forbedrede arbejdsforhold for udøverne.
En af de formodede “eksperter”, Majken Lundberg, “akademisk medarbejder i Kvinderådet” gav udtryk for, at prostitution ikke kunne anerkendes som et rigtigt arbejde, ikke kunne sidestilles med andre erhverv, fordi udøvelsen af prostitution indbar nogle negative sociale, psykiske og fysiske konsekvenser. Men holder det argument? Er det ikke sådan, at mange erhverv i dette land har negative fysiske, psykiske og sociale konsekvenser? Mig bekendt har der aldrig været så mange tilfælde af stressrelaterede sygdomme og andre arbejdsskader som i disse år. For første gang nogenside har vi flere arbejdende mennesker på sygedagpenge end på understøttelse. Arbejdende mennesker sælger hver dag deres kroppe og hjerner på arbejdsmarkedet – og det har konsekvenser af fysisk, psykisk og social karakter. Hvorfor skulle det være ret meget anderledes, blot fordi det handler om det seksuelle område? Er det et særligt “helligt” område?