Ringo er ikke glemt, men biblioteket har leveret Harrison først. Living in the material World er fra 1973 og kom som opfølgeren til Harrisons stor- og hovedværk All Things Must Pass og det legendariske velgørenhedsprojekt Concert for Bangladesh. Sammen med de flere gange nævnte musikalske venner – Ringo, Keltner, Hopkins, Wright og Klaus Voorman – indspillede Harrison albummet i Apple Studierne.
Pladen indledes med et af Harrisons største hits “Give Me Love (Give Me Peace on Earth)”, der gjorde sig godt både på de amerikanske og engelske hitlister. Den har da også alle de kendetegn, der udmærker den gode Harrison-sang. En iørefaldende melodi, det markante guitarspil og en kærlig tekst…
Som titlen på albummet antyder, så er Harrison optaget af religiøse og eksistentielle problemer på pladen (sådan som han forblev med at være på de kommende plader), og det havde kritikken åbenbart lidt svært ved at goutere. Det var, som om pressen ikke rigtig kunne acceptere, at George Harrison var den eneste af Beatlerne, der holdt fast i den spiritualitet, de sammen søgte og fandt i tresserne… I hvert fald begyndte kritikken at vende sig mod Harrison fra og med denne plade. Selv om pladen er en kende mørkere og mere vemodig i sit anslag end All Things Must Pass, er det på ingen måde en negativ plade. Og musikalsk er den på højde med forgængeren. Det er en varieret plade, med både uptempo- og laidback-numre. Der er ingen nitter blandt sangene, der alle er af høj kvalitet, der tåler sammenligning med det bedste fra Harrisons sangskriverhånd. Pladen er genudgivet på en deluxe-cd-dvd-udgivelse, hvis nogen skulle have lyst. Anbefales.