I 1987 fik George Harrison omsider en solid pladesucces, der kunne matche All Things Must Pass. Lidt i hvert fald. Det blev også hans sidste album i levende live. Cloud Nine fulgte den beskedent sælgende Gone Troppo fra 1982. I mellemtiden havde Harrison især haft succes som filmproducent og havde lagt afstand til den musikindustri, som han aldrig rigtig kom overens med. Det hjalp åbenbart på produktiviteten. I hvert fald fik han igen lyst til at indspille musik i løbet af 1986 og allierede sig med kammeraten Jeff Lynne (Travellin Wilburys – Electric Light Orchestra), der skulle producere den nye plade sammen med Harrison. Tilkaldt blev også en række musikervenner. Ringo og Jim Keltner til gryderne. Eric Clapton til lidt guitar. Og Gary Wright og Elton John til keyboards.
Pladen blev optaget hjemme i Harrisons eget studie, og når man genlytter den, kan man godt høre, at Harrison har fundet gnisten igen. Hvor de foregående plader er præget af tilbagelænet musiceren, så er Harrison længere fremme på beatet på Cloud Nine. Og det klæder ham. Pladen har også flere regulære hitpotentialer med sange som This Is Love, Devils Radio, When We Was Fab (og Beatles-dagene) og – ikke mindst – singleudspillet Got My Mine Set On You. Lynnes producervirke er mærkbar. Lyden kan under tiden minde om Travellin Wilbury-pladerne, og den rockende bund er mærkbar i flere af numrene.
Cloud Nine er en værdig afslutning for George Harrison. I øvrigt er de her omtalte albums samlet i et boksæt med titlen The Dark Horse Years 1976-1992, der også indeholder en dvd med videoer.