Her til morgen drak jeg som sædvanlig en glas appelsinsaft. Denne gang et Fair Trade-produkt. Hverken ringere eller bedre end de fleste af den slags juicer på karton. Og juicen smagte ikke dårligere, selv om jeg i går så og hørte om DRs dokumentarfilm, der “afslørede”, at det ikke helt gik så fair til derude, hvor appelsinerne til min juice, tebladene til fruens te osv. bliver høstet. Arbejderne får ikke del i de ekstra penge, de burde i følge ideen. Pengene gik i de “forkerte lommer”. Nogen udbyttede nogle andre. Den gamle historie om igen.
Jeg har stor sympati for fair-trade-ideen, men sætter også et stort spørgsmålstegn ved om en uafhængig, idealistisk organisation som Max Havelaar kan ændre noget varigt i den såkaldt “fattige verden”. Så længe EU og andre vestlige lande omgærder sig med toldmure og andre selvbeskyttende foranstaltninger over for den tredje og fjerde verden, og så længe regimerne i disse verdensdele er alt andet end demokratiske, så er det svært at forestille sig, at fair-trade-bevægelsen kan udrette de store mirakler. Alligevel støtter jeg sagen. Det handler også om håbet om en mere retfærdig indretning af verden.
Min kommentar fremgår af indlægget.
Max Havelår, hvad er din kommentar til afsløringen af, at din såkaldt bæredygtige te er fremstillet under stærkt kritisable forhold?
“Det er næsten ikke til at bære«.
@Néné: Sådanne historier er der brug for! Derfor kan det selvfølgelig godt være problematisk andre steder og i det hele taget at få fairtrade-tanken omsat i praksis. Graden af succes afhænger nok også af, hvilket land der er tale om, dvs. hvilke historiske, kulturelle og politiske forudsætninger, der er for arbejdet. Den danske informationsmedarbejder for FairTrade da heller ikke skjul på i et efterfølgende interview, at der var store vanskeligheder, og at det var en sejt træk. Og som antydet: Selv om det ikke lykkes overalt, så er ideen værd at støtte.
I Costa Rica tog vi på en tur til en fair trade kaffeplantage. Det var bare os, en guide og kaffebonden. Vi blev efterfølgende gode venner med guiden og han inviterede os hjem og se hans eget hus og den kaffeplantage, han havde sammen med sin far.
For kaffebønderne (no pun intended) i Costa Rica (et demokratisk og velfungerende land, skal lige siges) gør Fair Trade en kæmpe forskel. Udover den rimelige pris, hjælper bønderne også hinanden i ko-operativer og med at opretholde en så høj kvalitet af deres bønner, at de ikke behøver sælge dem som Arabica.
Han fortalte os om kaffebønderne i dalen (disse kaffeplantager var oppe i bjergene, såkaldt cloud forest coffee), som ikke havde været i stand til at højne niveauet på bønnernes kvalitet og derfor leverede arabica-bønner til de store producenter. Det kunne de simpelthen ikke leve af!
Før købte jeg hellere øko end fairtrade. Nu har jeg det omvendt – hvis altsÃ¥ det er et “nødvendigt” valg. LigesÃ¥ vigtigt er det at fortrinsvis købe fra smÃ¥ producenter og undgÃ¥ fx Gevalia.
I Danmark er det en af de liberale tænketankes kæpheste at bekæmpe Fair Trade. SÃ¥ lur altid lige afsenderen pÃ¥ den slags historier. Bagved er ofte Libertas eller lignende. SÃ¥ vidt jeg har kunnet aflure, er det dog ikke tilfældet for tv-programmet. Men det handler altsÃ¥ kun om te, sÃ¥ vidt jeg ved – har jo af gode grunde ikke selv set det.