Thirty Three & 1/3 er Harrisons første album på sit eget pladeselskab Dark Horse og et af de Harrison-album, der får bedst medfart i omtalerne rundt omkring. Og det til trods for, at pladen blev til i en periode, hvor Harrison var syg (leverbetændelse) og havde problemer med sit tidligere pladeselskab A&M i form af en retssag. Men Harrison har nok ikke ladet sig gå på af det. Han havde jo også prøvet lidt af hvert i fortiden, fx med Apple-projektet. I det hele taget har man indtrykket af, at Harrison ikke lod sig diktere af nogen. Således gad han heller ikke gøre et egentlig promotionarbejde for pladen. Alligevel fik han en guldplade for den i USA, og den solgte også pænt i hjemlandet.
Det er da også en plade med mange stærke Harrisonsange. This Song er en besk kommentar til den latterlige plageringssag vedr. My Sweet Lord i form af en herlig iørefaldende up-tempo sang med blæserarrangement og boogiewogie-klaver. Beautiful Girl stammer fra Beatles-tiden og har da også umiskendeligt samme melodiøse kvaliteter som Harrisons sange fra den periode. En fin meget Harrisonsk udgave af den gamle Cole Porter-sang True Love. Crackerbox Palace, der blev udsendt som single, er en fin turneret hit-sang med catchy omkvæd og guitarlækkerier.
Harrison får hjælp fra mange af de samme kræfter som på Gone Troppo og Somewhere in England.
George Harrison — Crackerbox Palace
@John: Og sÃ¥ er han en undervurderet trommeslager…
Ringo har haft hovedrollen i en rigtig go’ film, som handler om en rockstjerne der bytter plads men ‘en almindelig dødelig’. Jeg kan ikke huske hvad filmen hed, men bÃ¥de Ringo og musikken fra filmen var rigtig god.
Ros skal han ha’.
Ps. I øvrigt skyldes ideen min gode veninde Gertrud.
@thomas: Sjovt du foreslår det med Ringo, for jeg har faktisk selv overvejet det. Hvis der er nogen, der er undervurderet af de fire, så er det nok ham. Der er nok også nogle enkelte ting af Lennon og Mccartney, der kan tåle at blive hevet frem af gemmerne.
Det er en fin lille serie du har fundet på der. George Harrison er den beatle, hvis solokarriere jeg slet ikke har sat mig ind i. Jeg købte ganske vist Cloud Nine-pladen, men det var jo bare en plade som alle købte, så det tæller ikke rigtigt med.
Må jeg forslå, at du også kaster dig over Ringos soloplader. Der er i hvert fald et par små perler blandt de første plader fra halvfjerdserne.
Lennon og McCartneys soloplader er der derimod skrevet rigeligt om.