I genhøret med George Harrison undervurderede plader på Dark Horse-pladeselskabet går vi baglæns. Fra Gone Troppo over Somewhere in England til det prunkløse album “George Harrison” fra 1979. Allieret med flere af de solide kræfter, der også spiller med på de nævnte album, og hjælp fra nogle kendte kolleger – Steve Winwood, afdøde Gary Wright og vennen Eric Clapton – indspillede Harrison pladen i 1978 under kyndig ledelse af stjerneproduceren Russ Titelman. Pladen blev indspillet i Harrisons hjemmestudie. Og der er en afslappet, let stemning over pladens skæringen, så man kunne forledes til at tro, at han har hygget sig med indspilningerne.
Det er ikke revolutionerende musik, men vaskeægte Harrison-sange med den velkendte guitarlyd.
Blandt sangene finder man Harrisons modspil til klassikeren Here comes the Sun fra Abbey Road-pladen. Here comes the Moon sender klare associationer til forgængeren og er også en slags kommentar til den optimistiske Beatles-sang. Glem ikke månen eller dens bagside… En dristig, men iørefaldende follow-up. Sangen Blow Away blev valgt som singleudspil fra pladen og klarede sig især godt i Canada. Det er også en rigtig sing-along-sang, der viser, at Harrison godt kunne skrue et hit sammen, når det tog ham.
Albummet er meget varieret i den tilbagelænede ende af spektret. Og temaerne er som så ofte hos Harrison: kærligheden og troen. Et fint album, der passer fint til en smågrå dag som denne…