Jeg har gået med briller, siden jeg var tolv år gammel. Og bortset fra en kort “indkøringsperiode”, hvor jeg fik udskiftet glas og stel hyppigt, har der heldigvis været længe imellem udskiftningerne. Når jeg siger heldigvis, så er det, fordi det er dyrt. Sidst det skete måtte jeg af med i omegnen af 6000 kroner for stel og dobbeltslebne glas. Jeg ved, at andre må punge mere ud.
I går snakkede jeg med en jævnaldrende kollega, der har havde købt tre nye par briller. Det kunne kun lade sig gøre – økonomisk – fordi han købte dem i Flensborg. Ialt – inklusive synsprøve, gode stel, dobbeltslebne kvalitetsglas etc. – kom han af med lidt under 3000 kroner.
Da vi kom ind i EF i starten af halvfjerdserne fik vi lovning om, at konkurrencen på det indre marked ville udligne denne slags urimelige prisforskelle. Men hvad fik vi?