Nå, er du kommet i julestemning? Hvor mange gange har jeg ikke mødt dette spørgsmål i forskellige varianter, men forskellig betoninger, lige fra det forventningsfuldt velmenende til det sarkastisk mistroende? Og i mange år måtte jeg svare, som ærligt var: At jeg nok ikke nåede at komme i nogen form for julestemning. Eller, at den smule stemning, der var oparbejdet, nok ville fordufte, fordi man begyndte tidligere og tidligere med den kommercielle juleræs, og jeg derfor sad tilbage med en mærkelig fad smag i munden, når juleanden endelig passerede hen over smagsløgene.
Når jeg tænker tilbage på julen i min skoletid, så var julens stemninger forbundet med julehistorier, som vores lærere læste op. En læste Peters Jul, en anden “bare” gode historier, som var værd at lægge øre til, fordi han var en god oplæser. Men også hyggen omkring ritualerne: At børnene skulle tegne et lys hver dag på den flerfarvede kridttegning af et juletræ på tavlen, at de skulle tænde adventskransen og kalenderlysene på pultene og synge julesange og -samler. Dertil kom lugten af varme radiatorer, der blandede sig med duften af frisk gran, svolvlugt fra tændstikkerne, nelliker fra de ophængte appelsiner m.m. Og så forventningen om den tilstundende juleferie…
I dag er det især stemming af ro og fred, der siger mig noget. Ikke gaveræset, ikke hele det rituelle set-up. Men, at man kan lukke verden ude en aften og være til stede med en håndfuld mennesker, man holder af. Og det kunne for så vidt være en hvilken som helst anden aften end netop den 24. december…