For mere end ti år siden var jeg på et af disse hersens ledighedskurser, der formodentlig skulle kvalificere en til job. Det var dengang, man endnu mente, at efteruddannelse og opkvalificering var noget at satse på. Vi fik til opgave at lave en film. Udstyret med et uhåndterligt, gammel vhs-filmkamera og et oldnordisk, analogt klippebord skulle vi skrue en film sammen på to dage. Da jeg i forvejen vidste en del om filmproduktion (havde undervist i det i flere år…), så vidste jeg godt, at det galt om ikke at gøre det mere indviklet end nødvendigt. Altså: En kort film med en enkel historie. Resultatet blev en stumfilm om kaffebrygning på en kaffemaskine. En tætklippet lille sag, der som underlægningsmusik havde Rick Dankos herlige Java Blues. Det lykkes på mirakuløs vis at få musik og klipning til at gå hånd i hånd. Inspireret af Mel Brooks Silent Movie indlagde vi en enkelt kommentar. Til allersidst i filmen ser man en hånd tage en kop kaffe, man hører personen drikke en tår og sige: Ahh…
Jeg har filmen endnu – og har flere gange brugt den i undervisning som eksempel på, hvordan man som begynder skruer en film sammen…